Listeria-alarm på Mcdonald's afblæst

Der var alligevel ikke listeria i Mcdonald's juliennemix

Der var alligevel ikke listeria i juliennemix brugt på danske Mcdonald's restauranter. Det bekræfter Fødevarestyrelsen fredag.
Der var alligevel ikke listeria i juliennemix brugt på danske Mcdonald's restauranter. Det bekræfter Fødevarestyrelsen fredag.

- Det er netop blevet konstateret, at der ikke er spor af listeria i de senere prøver af de to forsendelser juliennemix anvendt på McDonald's fra den 31. marts og den 1. april.

- Gæster, der har spist vores to produkter med juliennemix i perioden fra den 1. april til den 7. april har altså ikke været udsat for sundhedsrisiko.

Det siger Mcdonald's Danmark i en pressemeddelse fredag aften.

Niveau af listeria alligevel ikke for højt
Tirsdag udsendte Fødevarestyrelsen og Mcdonald's ellers en tilbagekaldelse, hvori man tilbagetrak juliennemix benyttet i danske Mcdonald's i retterne 'GrovGrilled Chicken' og 'Side Salad.' Juliennemixen består af snittet gulerod, kinaradisse og rødbede.

Se også: Listeria-alarm hos McDonald's

Fredag aften rettede Fødevarestyrelsen i den oprindelige tilbagekaldelse på hjemmesiden:

-Niveauet af listeria fundet i den oprindelige prøve, der gav anledning til tilbagekaldelsen er lavt (<10 listeria bakterier/g), skriver Fødevarestyrelsen i en opdatering til tilbagetrækningen fredag aften.

- De supplerende prøver, der blev udtaget hos leverandørvirksomheden har vist et negativt resultat for listeria monocytogenes.

7 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere