Ny Coca-Cola høvles ned

En ny sukkerfri læskedrik fra Coca-Cola får kritik på de sociale medier

Flere mener, at den nye Coca-Cola smager af en dårlig drink i byen. Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix
Flere mener, at den nye Coca-Cola smager af en dårlig drink i byen. Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix

Coca-Colas nyeste smagsvariant, Zero Sugar Citron, får sønderlemmende kritik.

Det kunne ellers lyde som en lækker kombination, der smagsmæssigt må minde om en iskold Coca-Cola med en skrive citron i.

Men de cola-drikkere, der har smagt læskedrikken, der blev lanceret i Danmark august, synes, den er dårlig.

Det var der mange, der gav udtryk for, da Coca-Cola mandag skrev på deres Facebook-side for at høre følgerne, om de havde smagt den nye sukkerfrie læskedrik.

'Den er ikke værd at spilde penge på', skriver en som kommentar på Facebook-opslaget.

'Siger bare at den er mega dårlig. Så jer der kan tåle sukkeret og gerne vil have den. Så held og lykke. Fedt at der stadig er en sukkerfri udgave. Til os andre. Der ikke kan tåle andet', skriver en anden.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Det tyder på, at forbrugerne ikke er helt så vilde med den nye smagsvariant, som kvinden på reklamen ser ud til at være. Foto: Screenshot
Det tyder på, at forbrugerne ikke er helt så vilde med den nye smagsvariant, som kvinden på reklamen ser ud til at være. Foto: Screenshot

For flere falder tankerne nærmere på en flad drink end en læskende drik.

'Den smager desværre af en dårlig vodka-cola,' skriver endnu en skuffet køber.

'Den smager virkelig som en dårlig drink i byen, bare med den tilføjede skuffelse af ikke at blive beruset. Pepsi Twist 4-ever', bliver der stemt i.

Gode tilbagemeldinger
Hos Coca-Cola tager de dog kritikken med oprejst pande.

'Vi har overvejende fået rigtig gode tilbagemeldinger fra markedet her de første uger', skriver Coca-Colas kommunikationschef Jes Randrup Nielsen i en sms til Ekstra Bladet.

'Det er for tidligt for os at sige noget generelt om, hvordan Coca-Cola Zero Citron vil klare sig over en længere periode, men umiddelbart tyder meget på, at den er blevet godt modtaget af forbrugerne', skriver Jes Randrup og fortsætter:

'Vi tror på, at mange godt kan lide at prøve de nye smage, og vi vil fortsætte med introducere nye varianter fra tid til anden.'

Flere i kommentarsporet op Facebook efterlyser faktisk en ikke-sukkerfri Coca-Cola med citronsmag. I kommentarsporet skriver Coca-Cola selv, at de 'har valgt at producere Coca-Cola Zero Sugar Citron grundet en stigende efterspørgsel efter sukkerfrie produkter'.

Coca-Cola har tidligere haft en citronsmagende variant med sukker på hylderne. Den blev lanceret i 2001, men stod ikke til at være noget succes. Om Zero-varianten klarer sig bedre er for tidligt at spå om.

290 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere