Rottelort lukker chokoladevirksomhed

Chokolade og andre sukkervarer blev pakket i rottefyldte lokaler og sendt videre til danske supermarkeder

Fødevarestyrelsen har fundet rotteurin og -ekskrementer på fødevarevirksomheden Alt Pack i Sønderjylland, som pakker og leverer chokolade og andre sukkervarer til danske supermarkeder.
Fødevarestyrelsen har fundet rotteurin og -ekskrementer på fødevarevirksomheden Alt Pack i Sønderjylland, som pakker og leverer chokolade og andre sukkervarer til danske supermarkeder.

Medarbejdere fra Fødevarestyrelsen gjorde for nylig en bizar opdagelse, da de besøgte fødevarevirksomheden Alt Pack og virksomhedens ulovlige lager i Sønderjylland.

På paller med chokolade og andre sukkervarer, som virksomheden pakker og leverer til danske supermarkeder, var der omfattende spor efter rotter.

- Der var både rotteurin og rotteekskrementer på mange paller og i lokalerne, siger pressemedarbejder Erik Jepsen fra Fødevarestyrelsen.

Det var særligt på det uregistrerede lager på Vestermarksvej i Aabenraa, at den var gal.

- Der var massive spor efter rotterne. Selve virksomheden, der ligger i Rødekro, har fået varer fra lageret, så begge steder er blevet lukket i dag, siger Erik Jepsen til Ritzau.

Fødevarestyrelsen har påbudt Alt Pack at trække samtlige varer tilbage fra deres aftagere.

Virksomhed bekræfter rotter
Da Ekstra Bladet fangede Alt Packs direktør, Leif Varberg, torsdag aften, ville han ikke kommentere sagen udover en kort bemærkning.

- Vi har konstateret, at der var et rotteangreb, siger han.

- Vi har været sammen med Fødevarestyrelsen hele dagen.

Firmaet planlægger ifølge en aftale med Fødevarestyrelsen at udsende en pressemeddelelse fredag morgen med flere informationer om, hvilke produkter, der skal tilbagekaldes, og hvor de er solgt, siger han.

Fødevarestyrelsen var torsdag aften ved at undersøge, hvilke supermarkeder Alt Pack leverer til, og hvilke varer virksomheden mere præcist håndterer.

Erik Jepsen siger, myndighederne har været i kontakt med både Coop og Dansk Supermarked. Leif Varberg bekræfter til Ekstra Bladet, at de pågældende virksomheder er to af Alt Packs kunder.

Se også: Seks ton slik fundet blandt rottelort

Sundhedsfarligt hvis man indtager rotteekskrementer
Hvis det viser sig, at man har fået fødevarer inficeret med rotteekskrementer med sig hjem fra supermarkedet, er budskabet klart: De skal smides ud, fastslår Fødevarestyrelsen.

Rotteekskrementer og især rotteurin er overordentligt smitsomt og kan give Weils sygdom.

Symptomerne er en influenzalignende tilstand med feber, hovedpine og muskelsmerter, og i værste tilfælde kan lever- og nyrefunktioner svigte.

Se også: Rotterede i kendt københavnsk bazar

42 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere