Mand med psykisk handicap fik bøde af DSB: Skifter til Flixbus

En 25-årig førtidspensionist fik togbøde, selv om han var tjekket ind med sit rejsekort

Selv om den 25-årige passager med en psykisk lidelse havde tjekket ind med et rejsekort med en saldo på 905 kr., fik han en bøde på 750 kr. Kun fordi faren efterfølgende klagede, blev bøden droppet. Personerne på billederne har intet med sagen at gøre. Arkivfoto: DSB.
Selv om den 25-årige passager med en psykisk lidelse havde tjekket ind med et rejsekort med en saldo på 905 kr., fik han en bøde på 750 kr. Kun fordi faren efterfølgende klagede, blev bøden droppet. Personerne på billederne har intet med sagen at gøre. Arkivfoto: DSB.

Ambitionen var, at det skulle være så let at bruge Danmarks nye billetsystem Rejsekortet, som Ekstra Bladet i sin tid døbte ’Rejselortet’, fordi folk er blevet pålagt millioner af dummebøder, fordi de har vanskeligt ved at bruge systemet korrekt.

Imidlertid er danskerne blevet bedre til at huske at tjekke ud.

Se også: Rejsekortet: Kæmpe forskel i dummebøder

Men kortet volder stadig store problemer, afslører et utal af sager fra Ankenævnet for Bus, Tog og Metro, som folk klager til over uretfærdige bøder pålagt, når de i god tro har brugt kortet forkert.

Togbøde på 750 kr.
For Rejsekortet er bestemt ikke noget enkelt billetsystem, viser en frisk sag fra ankenævnet.

John Paulsen fra Roskilde er vred og indbragte derfor DSB for nævnet efter, at hans 25-årige førtidspensionerede søn Ionas Paulsen fik en togbøde på 750 kr.

Ionas Paulsen, som har ADHD i svær grad, var tjekket ind på Odense Station med familiens anonyme rejsekort. Det kan de alle benytte modsat med de individuelle 'rejsekort pesonligt'

Det skrev John Paulsen i klagen til DSB

'Ionas profil er førtidspensionist og uden veldefineret begrebsverden, hvorfor afvigelser fra rutiner er svært håndterbare og stressende. Det fremgår tydeligt ved samtale, som man må forvente, at togføreren (kontrolløren, red.) har haft med ham.'

Ioans er ’pensionist med svært ved at læse og forstå regler, hvilket er hørbart ved dialog, og gør sagen endnu mere absurd. Det har påvirket ham ganske meget.’

På det anonyme rejsekort stod hele 905 kr., så det blev for den unge mand en noget oprivende og pinlig oplevelse, da en kontrollør alligevel gav ham en kontrolafgift, hvorpå der stod ’intet forevist’.

Hvorfor i alverden skulle han straffes med en bøde på 750 kroner, når han havde tjekket ind? Oven i købet med et rejsekort med et højt forudbetalt beløb?

Og hvorfor stod der ’intet forevist’, når han jo havde vist DSB-kontrolløren rejsekortet?'

Skifter til Flixbus
Ingen af delene kunne han forstå, så stærkt negativt påvirket af oplevelsen stod han af toget i Roskilde for fremover at benytte det private busselskab Flixbus, som i eskalerende omfang yder konkurrence til DSB ved at dumpe prisen på busrejser mellem landsdele.

Men ikke på vilkår, om John Paulsen ville betale den bøde og derved erkende, at der var rejst uden gyldig såkaldt ’rejsehjemmel’. Han kastede sig ind i en klagesag med DSB.

Ingen konduite
Hurtigt stod det klart, at det var en fejl, når der stod ’intet forevist’ på kontrolafgiften. Ionas havde jo fremholdt kortet, der var tjekket ind med rigeligt på saldoen.

Og hurtigt stod det klart, at hvis kontrolløren havde udvist almindelig konduite, havde Ionas problemfrit kunnet tjekke ud i Roskilde og øjeblikkeligt betalt rejsens pris på 277 kroner.

Men i stedet valgte kontrolløren at give ham bøden. Det skete med henvisning til, at familien ikke havde indstillet rejsekortet ’til høj forudbetaling ved rejser mellem landsdelene’.

Regel mod snyd
Dermed trækkes en forudbetaling på 600 kroner ved ’check in’ i stedet for 70 kroner. (25 kr. på de mest udbredte ’rejsekort personligt’).

Reglen om høj forudbetaling er til for at snydepelse med anonyme rejsekort ikke kan fuske sig til billige DSB-rejser mellem eksempelvis København og Aalborg.

Så fordi Ionas krydsede Storebælt og dermed landsdele, skulle en bruger af kortet have været forbi et salgssted eller en automat og ændre dets indstilling til ’Rejse mellem landsdele’.

Der var ingen. John Paulsen mener, at hverken DSB eller Rejsekort A/S har oplyst tilstrækkeligt tydeligt om den regel, og han mener klart, at DSB-kontrolløren skulle have udvist konduite; altså haft menneskelig forståelse i situationen og vejledt Ionas om at indstille rejsekortet korrekt i stedet for at pålægge ham en bøde.

John Paulsen: Derfor bruger vi Flixbus fremover

- Rejsekortet skulle være danskernes nye billetsystem; enkelt at bruge for enhver. Men i praksis er systemet komplekst og styret af for passagerne uvedkommende takstgrænser og svært tilgængelige rejseregler, som gør kortet vanskeligt at indstille korrekt, siger John Paulsen til Ekstra Bladet.

- Derfor burde DSB i kontrolsituationen have udvist konduite og vejledt om at indstille kortet korrekt. Det gjorde DSB ikke. I stedet håndterede DSB også klagesagen uden vilje til selvransagelse, men med henvisning til hård jura. Derfor bruger vi Flixbus fremover.

Sådan endte sagen:

DSB droppede bøden

Da John Paulsen klagede til DSB, nedsatte DSB faktisk bøden til et ekspeditionsgebyr på 125 kr. som en såkaldt ’særlig service til passageren.’

Det selvom bøden juridisk set var udstedt på et korrekt grundlag.

Men John Paulsen ville af principielle grunde heller ikke betale de 125 kr. Derfor gik han til ankenævnet.

Han fremførte bl.a. det argument, at saldoen på kortet – 905 kr. – oversteg de 600 kr., som skulle forudbetales, hvis ellers rejsekortet havde været korrekt indstillet.

Men det, at saldoen var på 905 kroner, var ifølge ankenævnet ikke et brugbart argument. Rejsens pris kan nemlig ikke efterreguleres, når man undlader at 'checke ud' med et anonymt rejsekort.

Det er udelukkende det forudbetalte beløb - altså 70 kr. eller 600 kr., der trækkes ved manglende 'check-ud.'

Ankenævnet gav DSB medhold, at DSB kunne opretholde ekspeditionsgebyret på 125 kr. Ankenævnet har givet DSB ret i, at det var tilstrækkeligt tydeligt oplyst, at det anonyme rejsekorts indstilling skulle ændres til.

Se også: Invalid pensionist vinder over iskold buskontrollør

Se også: Igen-igen: Iskold buskontrollør var lidt for kold

Se også: Chaufføren fejlede - så fik mor og søn busbøder

Se også: Rejsekort: Dummebøder halveres

206 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere