Mayo-griseri fortsætter: Gråsten Salater får ny bøde

Anonymt tip ledte fødevarekontrollen til et omfattende griseri på skandaløs mayo-fabrik

Skimmel-fabrikken i Gråsten, som er ejet af Stryhns. Først hele otte måneder efter tilbagetrækningerne af fordærvet mayonaise begyndte, iværksatte ledelsen en kostbar plan, der skulle stoppe griseriet. Foto: Ekstra Bladet / Lene Esthave
Skimmel-fabrikken i Gråsten, som er ejet af Stryhns. Først hele otte måneder efter tilbagetrækningerne af fordærvet mayonaise begyndte, iværksatte ledelsen en kostbar plan, der skulle stoppe griseriet. Foto: Ekstra Bladet / Lene Esthave

Forleden var det et år siden, at forbrugerne for alvor begyndte at mærke konsekvensen af, at det står slemt til med hygiejnen hos Gråsten Salater i Sønderjylland.

I juni 2017 begynde et meget højt antal danskere nemlig at klemme rådden remoulade og mayonnaise ud over smørrebrød, hotdogs og så videre.

Det førte til en række landsdækkende tilbagetrækninger af gigantiske mængder uspiselige dressinger produceret på den slidte sønderjyske fabrik.

Men selv om forbrugere, Fødevarekontrollen og supermarkederne siden har været skuffede over Gråsten Salater, er der ikke kommet styr på hygiejnen.

Se også: Uhygiejnisk jysk fabrik forgylder norske mayo-milliardærer

Natten til tirsdag offentliggjorde Fødevarestyrelsen en kontrolrapport, som trods fabrikkens løfter om det modsatte viser, at der fortsat er ulækkert på mayonnaise-fabrikken.

Det var et anonymt tip, som har ledt Fødevarekontrollen til Gråsten, hvor der mødte de tilsynsførende et grimt syn.

Der kunne fortsat falde skidt ned i eksempelvis mayonnaise, bearnaisesovs og remoulade og italiensk salat.

Der var skimmel på en væg, loftspladerne var i stykker, en maskine til tomatpuré var rusten, der var ikke ordentlig mulighed for at vaske hænder.

Og sådan fortsætter Fødevarekontrollen med at beskrive dårlig hygiejne, der kan være medvirkende til, at produkterne gærer.

Blandt de mere absurde fund var en el-kontakt, som man på grund af risiko for stød eller forurening havde trukket en blå gummihandske henover.

Denne kontakt var ’fyldt med væske i den ene "finger". Der var et lille hul i handsken og ved berøring kom dryp direkte i beholder med fødevarer,’ skriver Fødevarekontrollen, som skrev en bøde på 20.000 kr.

Læs kontrolrapporten her.

Det er ikke nødvendigvis pengenød, der har forhindret Gråsten Salater i at få saneret fabrikken.

Samtidig med, at danske forbrugere blevet forsynet med de fordærvede produkter i lange baner er millionerne nemlig er væltet ind i pengetanken hos den stenrige norske Heje-familie, som ejer Graasten Salater i Sønderjylland.

Familien ejer fødevarekoncernen Agra, som ejer Stryhn's og Graasten Salater. Agra skriver på sin hjemmeside, at den vigtigste mission er at tjene penge.

Danske Graasten Salater er ejet af mayo-milliardærer i den norske Heje-familie. Her familieoverhovederne far og søn, som begge hedder Knut Heje. Foto: Agra/PR.
Danske Graasten Salater er ejet af mayo-milliardærer i den norske Heje-familie. Her familieoverhovederne far og søn, som begge hedder Knut Heje. Foto: Agra/PR.


Fødevareekspert Orla Zinck har i den grad bemærket de mange danske tilbagetrækninger.

- Graasten ligner bare en levnedsmiddelproducent, der ikke har styr på sin hygiejne og kun interesserer sig for indtjening – det vil sige bundlinje. Det er så dumt, som det kan blive, sagde han for et par måneder siden til Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet har flere gange spurgt Stryhns/Graastens danske direktør Kristian Kornerup, om han i bestræbelserne på at tjene penge har undladt at sanere fabrikken - og dermed risikeret madkvaliteten.

Det har han konsekvent afvist.

Så tirsdag forsøger Ekstra Bladet at træffe de norske ejere af Stryhn's og Gråsten Salater for bl.a. at høre, om de har så høje krav indtjeningen fra Danmark, at det kan være til ulempe for den basale fødevarehygiejne.

Mandag over middag oplyser Agra, at begge er på ferie til den 7. august.

Heller ikke koncerndirektør Tore Haugsdal er at træffe.

Læs i denne artikel fra maj 2018, hvordan Kristian Kornerup besvarer spørgsmål om hændelserne.

Stryhn's/Gråsten Salater har også lagt denne pressemeddelse ud på sit website.

Interaktivt element

 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen