McDonald's lancerer verdensnyhed i Danmark

Kødfri verdensnyhed i Danmark

I går skrev internationale medier, at Sverige bliver det første land, hvor folk kan købe særlige kødfri burgere på Burger King.

Se også: Burger King lancerer helt ny type kødfri burger i Sverige

I dag kan Ekstra Bladet fortælle, at McDonald’s i Danmark som det eneste land lancerer en vegetarburger i det særlige billige coinoffer-sortiment.

De nye såkaldte Veggie Jr. kommer til at koste 15 kroner. Så McDonald’s reklamerer med, at den vil demokratisere vegetarmåltidet, fordi de klimabevidste unge, som ikke har budget til dyre vegetarmåltider, nu får muligheden.

Se også: McDonald's får bøde på 15.000 kroner

'Nu har de for første gang muligheden for at vælge et vegetarisk alternativ, som koster halvt så meget som vores andre vegetarburgere,' siger Mads Friis, kommerciel direktør, McDonald’s i Danmark i en pressemeddelelse.

Bøffen i burgeren, der lanceres i dag, består især af quinoa, rød peberfrugt og krydderier.

Max Burger lancerer også i dag klimavenlige plantebøffer, som hævdes at ligne kød i udseende og smag. Men der er lavet af plantebaseret protein.

Den såkaldte 'Delifresh Plant Beef' kan man udskifte med oksekødsbøffer.

- Vores mål er at alle kødspisere skal føle at de stadig kan spise en superlækker 'kødburger' uden at det faktisk er kød, siger Claes Petersson, udviklingschef i Max Burgers i en pressemeddelelse.

Han påstår, at hans kødelskende søn ikke kunne kende forskel på rigtige bøffer og 'plantebøffen'.

Hos Max Burger kan man enten bestille en plantebøf i den eksisterende serie af Grand Deluxe burgerne eller man kan bestille denne burger 'Delifresh Plant Beef Signature' til 69kr.
Hos Max Burger kan man enten bestille en plantebøf i den eksisterende serie af Grand Deluxe burgerne eller man kan bestille denne burger 'Delifresh Plant Beef Signature' til 69kr.

220 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere