Mohammad slipper for togbøde: - Jeg forstod ikke dansk

Den 19-årige dansk-libaneser Mohammad Ali slipper for at betale en bøde, han fik i metroen

Foto: Privatfoto
Foto: Privatfoto

Den 19-årige dansk-libanesiske kontanthjælpsmodtager Mohammad Ali, blev sidste sommer stoppet af billet-kontrollører i den københavnske metro.

Han var på vej hjem til Nørrebro fra en ferierejse til Libanon, da han blev bedt om at vise billet.

- Jeg havde ikke billetten i min lomme, men i en af mine tre kufferter, som var fyldt med 30 kilo bagage, så jeg kunne ikke lige åbne dem – bare for at lede efter min billet, forklarer han til Ekstra Bladet.

Politiet kom
- Så begyndte kontrolløren at true med, at hvis jeg ikke oplyste mit cpr-nummer, ville han tilkalde politiet. Det havde jeg ikke noget problem med, så politiet kom, og jeg viste mit pas til politiet, som viste det til metro-kontrolløren, som skrev en bøde.

For selv om politiet kom, ville han stadig ikke finde den billet, som han hævder, var i baggagen.

Se også: 14-årig med knust mobil vinder stor sejr over togkontrollør

Da politiet havde forladt metro-stationen, steg Mohammad Ali på et nyt tog mod sin destination i det nordvestlige København.

Han forklarer, at han troede, at bøden på 750 kroner gjaldt som billet.

Endnu en bøde
- Men så ventede de samme kontrollører på mig på min endestation, hvor de gav mig endnu en bøde, siger Mohammad Ali, som er dansk statsborger. Han har boet i Libanon fra han var 9 år til han var 17 år gammel.

- Jeg sagde; hva' fuck – følger I efter mig – har I ikke andet at give jer til? Han (kontrolløren,red.) svarede nej, og så skrev han en bøde. Han havde jo mit cpr-nummer fra den første bøde. De var aggressive og uforskammede. De behandlede mig ikke med respekt. De forfulgte mig, siger Mohammad Ali.

Mohammed mener, at det var racistisk chikane, at han blev pålagt den anden bøde kl. 10.16 - blot 9 minutter efter, han fik den første bøde kl. 10.07.

Gratis retshjælp
Så Mohammad Ali gik den til Københavns Retshjælp for at få gratis juridisk hjælp til at klage over bøderne.

Her valgte man at tage hans sag.

Sagen endte Ankenævnet for Bus, tog og Metro, hvor formanden, en landsdommer, skulle vurdere sagen, så nu både jurister, politi og en dommer blev involveret i bødesagen.

Forstår ikke dansk
På intet tidspunkt har Mohammad Ali kunnet vise billetten, som han den dag i dag fastholder var i en kuffert.

Men over for ankenævnet brugte juristerne i Københavns Retshjælp et argument, som sjældent er holder som en acceptabel undskyldning for at bryde regler eller love: Nemlig, at man ikke har forstået reglerne.

'Passageren forstår ikke dansk (meget lidt), og får en afgift klokken 10.07, da han ikke har en rejsehjemmel. Passageren har ikke forstået, at han ikke måtte køre videre end Fasanvej St.'

'Passageren forstår ikke meget engelsk, og har derfor ikke haft en chance for at læse sig til reglerne på selve afgiften, som han fik udleveret,' forsøgte juristerne - tilsyneladende med held.

Frafaldt krav om bøde
Metro Service, der årligt udsteder et meget højt antal bøder til eksempelvis turister, som ikke forstår det vanskelige zone-system, valgte droppe den anden bøde.

Det skete selv om Metro Service fastholder at have juraen på sin side.

’Uagtet, at vi vurderer, at begge kontrolafgifter er pålagt korrekt og efter gældende regler, har vi, helt ekstraordinært, besluttet at imødekomme anmodningen om, at blot den ene af de to kontrolafgifter samt den på samme afgift tilskrevne betalingspåmindelse skal betales, i alt 850,- kroner,’ skrev Metro Service til ankenævnet.

Metro Service er tavs
Ekstra Bladet har bedt Metro Service om et interview.

- Det kan se ud til, at I købte argumentet om ringe danskkundskaber. Kan jeg få oplyst, hvad der ligger til grund for beslutningen om at frafalde bøden, også set i lyset af, at I fastholder krav hos et meget højt antal turister, som hævder, at de på grund af sprogbarrieren ikke har kendt til reglerne om rejsehjemmel?

Men efter at have sat sig ind i sagen, har Metro Service’ kommunikationschef Jette Clausen besluttet sig for ikke at udtale sig.

Hun besvarer heller ikke Ekstra Bladets telefonopkald eller en opfordring til at ringe tilbage.

Pilotdrømme
Mohammad Ali siger, at han overordnet set er tilfreds.

Selv om Metro Service har tilbudt ham en afdragsordning, har han fravalgt at betale den første bøde, fordi han synes, at den også er uretfærdig.

- Og jeg vandt sagen om den anden bøde, fordi Metro erkendte, at de havde behandlet mig ulovligt, siger han på et lidt gebrokkent dansk.

Han taler også et nogenlunde engelsk.

Han forklarer, at han har tilegnet sig sine sprogkundskaber siden juni i fjor, hvor han hverken kunne begå sig på dansk eller læse engelsk. Han ønsker at blive bedre til dansk, for at kunne forfølge sin drøm om at blive pilot.

Læs sagen som den er blevet beskrevet i ankenævnet her.

Var det rimeligt at give Mohammad Ali den anden bøde, som han blev pålagt blot 9 minutter efter, han fik den første?

Se resultat

Var det rimeligt at give Mohammad Ali den anden bøde, som han blev pålagt blot 9 minutter efter, han fik den første?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

Var det godt, at Københavns Retshjælp ydede Mohammad Ali gratis juridisk bistand?

Se resultat

Var det godt, at Københavns Retshjælp ydede Mohammad Ali gratis juridisk bistand?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i Forbrug
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen