Netto-boss i skideballe til butikschefer: Jeg er vildt skuffet

- Hvor er grundigheden, stoltheden over det, man leverer hver dag til sin kunder, henne, spørger distriktschefen

Ekstra Bladets medarbejder kunne slæbe flere poser gammel mad ud af Netto i Faxe. Foto: Per Rasmussen
Ekstra Bladets medarbejder kunne slæbe flere poser gammel mad ud af Netto i Faxe. Foto: Per Rasmussen

Ekstra Bladet kan igen i dag beskrive, hvordan Nettoer flyder med gammel mad.

Se også: Afsløret igen, igen: Bunkevis af gamle fødevarer på hylderne

Mandag købte vi eksempelvis et stort arsenal gamle varer i Netto i Faxe. Vi orienterede ledelsen og kort tid efter besøgte en distriktschef butikken  og fandt selv et stort arsenal gammel mad - blandt andet babymad, øl og sodavand.

Hun gik derefter til tasterne og skrev til 11 butikschefer i området:

'Så skete det, der ikke må ske. Faxe (Netto i Faxe, red) - som på ingen måde har haft god styring igennem længere tid – er blevet gennemgået for datovarer af Ekstra Bladets Christian Kloster'.

'Jeg har en forventning om, at det ikke er noget, jeg skal opleve i mine butikker ellers'.

'Jeg er vildt skuffet over, at vi kan komme så langt ud – i stedet for at arbejde rigtigt fra start af! Hvor er grundigheden, stoltheden over det, man leverer hver dag til sin kunder, henne?'

Se også: Ekspert: Denne Netto-butik skal alle undgå

'Hvis det er tiden, der er det vigtigste – fremfor hvordan man som leder klæder sine medarbejdere på med de rette rengøringsrutiner og FIFO (Princip for varestyring, red), så tænker jeg, at det ikke er det rette, man laver. Jeg siger ikke, at det ikke kan lade sig gøre at overse et par enkelte stykker datovarer, men der er sandelig stor forskel fra det – og så decideret at skide på de ’rigtige’ rutiner', skriver disktriktschefen.

'Jeg forventer, at alle butikker uden undtagelse lægger en langsigtet plan for at komme i mål med, at man dagligt arbejder med rengøring og FIFO rutiner hele vejen rundt i butikkerne. Dette skal ikke være et issue fremadrettet.'

'Jeg SKAL på intet andet tidspunkt stå på mål for, at Ekstra Bladet skal bestemme vores dagsorden igen'.

'Butikken skal være gennemgået senest på fredag 19. juli'.

- Bravo, siger fødevareekspert Orla Zinck:

- Endelig en ærlig og samvittighedsfuld leder i Netto, der tør sætte klare ord på problemet og gøre noget ved det. Hun bør forfremmes og erstatte den nuværende kvalitetschef i hovedkontoret i Aarhus.

Netto: Det skal vi have set på

Ekstra Bladet har efter de seneste stikprøver i Netto i Københavns Sydhavn og i Faxe skrevet til Nettos ledelse og spurgt:

- Der tegner sig et billede af, at der kan være generelle problemer med datovarer i Netto, og at der ikke er tale om enkelte svipsere eller missere, sådan som I hidtil har hævdet. Så spørgsmålet er, om der i virkeligheden er den fornødne tid til at gennemgå butikkerne?

Regionschef Braw Bakir skriver:

'Det er gennem vores basisrutiner, at vores mere end 500 butikker i 2019 har vist nogle af Danmarks bedste smileyresultater for supermarkedskæder. Men det er klart, at vi selvfølgelig skal se på, hvorfor de to butikker har misset flere varer, end det vi finder tilfredsstillende'.

Han knytter også en kommentar til mailen sendt fra en distriktschef til butikschefer:

'Vi har klare basisrutiner, og når vi misser dem i en butik, frustrerer det naturligvis en engageret leder, hvilket mailen er et udtryk for. Ikke mindst når vi ved, hvordan vores medarbejdere og ledere hver dag gør en kæmpe indsats for at sikre vores 550.000 daglige kunder en god oplevelse, og at vi fortsat har et af Danmarks bedste smileyresultater for supermarkedskæder'.

De seneste dage har vi købt chokolade, som blev for gammelt i januar, babymad, der blev for gammelt i marts – og så videre. I alt 114 gamle varer. Foto: Per Rasmussen
De seneste dage har vi købt chokolade, som blev for gammelt i januar, babymad, der blev for gammelt i marts – og så videre. I alt 114 gamle varer. Foto: Per Rasmussen

Datovarer købt i Netto i Sydhavnen i København. Privatfoto
Datovarer købt i Netto i Sydhavnen i København. Privatfoto

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Kunder: Godt, at I kom

Ekstra Bladet mødte et par Netto-kunder foran butikken i Faxe.

Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen

Betinna Schmidt, førtidspensionist, Faxe: - Alle datoer skal tjekkes
- Jeg har fulgt Ekstra Bladets tema om gammel mad og tænkte, at det var et spørgsmål om tid, inden I også kom her. Butikken har længe haft store problemer, som blandt andet gør det nødvendigt at tjekke alle datoer. Godt, at I kom, så der bliver gjort noget ved problemet, siger Betinna Schmidt.

- Det overrasker mig ikke, at I kan finde så meget gammel mad, men det er virkelig for dårligt. Det skyldes slinger eller personalemangel. Det er synd og skam, at maden ikke bliver sat ned i pris, inden den bliver for gammelt. Det er et unødvendigt og helt horribelt madspild.

Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen

Ebbe Keis Pommer, avissælger, Faxe: - Store problemer i butikken
- Jeg handler derinde dagligt, og der har været store problemer, så ingen overraskelse, at I finder gammel mad, siger Ebbe Keis Pommer.

- Mit syn er dårligt, så jeg kan ikke se de små datomærker. Derfor kommer jeg desværre ofte hjem med ferskvarer, som har sidste salgsdato på den dag, hvor jeg køber dem – uden at det er tydeligt markeret med et gult klistermærke med ’nedsat pris’ på grund af varens alder.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Afsløret igen, igen og igen

I en Netto i København fandtes store mængder gammelt kød. Foto: Henning Hjort
I en Netto i København fandtes store mængder gammelt kød. Foto: Henning Hjort

Ekstra Bladet har gang på gang siden august sidste år afsløret, at medarbejderne i især landets største discountkæde Netto tilsyneladende er så hårdt spændt for, at nogle butikker får lov til at flyde med blandt andet pølser, fisk, leverpostej, skinke og ost med overskreden holdbarhed. Her er nogle eksempler.

Foto: Henning Hjorth
Foto: Henning Hjorth

Foto: Olivia Loftlund
Foto: Olivia Loftlund

Foto: Henning Hjorth
Foto: Henning Hjorth

Tips og guides Pas på: Supermarkeder sælger gammel mad - her er den helt gal

Se også: Netto solgte et år for gammel babymad

Se også: Netto blæser på Fødevarekontrol: Sælger gammel mad alligevel

Se også: Netto solgte et år for gammel babymad

Se også: Netto flød med gammel mad: Et kvart ton spredt ud over fortovet

Se også: Rikke er Danmarks dato-duks: Hendes Fakta er næsten perfekt

Se også: Op til to måneder for gammelt: Rema i brøler med bøffer og babymad

Se også: På uanmeldt besøg: Finder gammel mad for 10.000 kroner i supermarked

476 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere