Netto fupper med frilands-grise fra Løgismose

Netto påstår, at Løgismose-svinekød er frilandssvin. Men det kan være fra konventionelle svin

(Foto: Polfoto)
(Foto: Polfoto)

De populære Løgismose-fødevarer, der især sælges i Netto, er et kendt kvalitetsmærke, der markedsføres med høj dyrevelfærd.

'Alle Løgismose-grise fødes på friland og har gennem hele deres opvækst adgang til udendørsarealer,' står der i en helsidesannonce fra Netto.

Problemet er bare, at udsagnet ikke passer.

Fødevarewatch skriver i dag, at der i virkeligheden bliver der brugt konventionelt svinekød i mange af de pølser og forarbejdede svineprodukter fra Løgismose, som Netto sælger.

Netto undskylder sig med, at udsagnet om, at svinekød er fra frilandsgrise kun gælder, når markedsføringen af svinekød er ledsaget af udsagnet: 'Smagen af frihed'.

- Vi er enige i, at formuleringen godt kunne have været skarpere. Det retter vi op på for fremtiden,' skriver Martin Møller Aamand, kommunikationsmedarbejder i Netto, til Fødevarewatch.

Sådan stod der i en annonce i Ekstra Bladet - og andre aviser - den 7/9 - med forbehold for trykfejl.
Sådan stod der i en annonce i Ekstra Bladet - og andre aviser - den 7/9 - med forbehold for trykfejl.
 

Ikke korrekt
Men den køber Camilla Udsen, seniorrådgiver i Forbrugerrådet, ikke.

- Jeg tror overhovedet ikke, at forbrugerne kan forstå, at det kun er svinekød, der er mærket med 'Smagen af frihed', der er født på friland. Det er jo ikke et kendt mærke, så man opfatter bare 'Smagen af frihed', som en overskrift i annoncen.

- Og i teksten står det helt uden forbehold, at alle Løgismose-grise er fritgående, og det er jo ikke korrekt, siger hun til Fødevarewatch.

Hos Løgismose erkender bestyrelsesformand, Steen Halbye, også, at der i annoncen skulle have stået, at alle Løgismose-grise, der er mærket med 'Smagen af frihed', er født på friland. Men han frikender sig selv og Løgismose for skyld, fordi det er Nettos annonce.

 

1 af 2 Sådan stod der i en annonce i Ekstra Bladet - og andre aviser - den 7/9 - med forbehold for trykfejl.
2 af 2 (Foto: Polfoto)
47 kommentarer
Vis kommentarer