Presset Netto offentliggør pinlig rapport

Efter fødevarekontrollen forleden fandt gammel fisk og kødpålæg, offentliggør Netto frivilligt en sur kontrolrapport

I øjeblikket sidder jurister hos Fødevarekontrollen og beslutter, om Netto på Tagensvej i København skal straffes med to bøder på 5.000-10.000 kroner.

For efter tip fra en vred kunde rykkede fødevaremyndighederne mandag ud på anmeldt besøg i butikken, hvor der rigtig nok var masser af fisk og kødpålæg med overskredet holdbarhed.

Listeria-risiko
Kamsteg og rullepølse var 12-13 dage over ’bedst før-datoen’, men værre var det, at det listeria-risikabel hellefisk var fem dage over sidste anvendelsesdato.

De var ligesom for gamle øko-rejer og et par gamle makreller farlige at spise.

I alt fandt man 41 gamle varer blandt de friske varer i køledisken.

Ekstra Bladet har gennem det seneste år sat fokus på gammel mad i dagligvarehandlen.

Især er det blevet afsløret, at Netto har udfordringer. Nogle som Netto har forsikret om, at man arbejder intenst på at løse.

Deler med Ekstra Bladet
’Netop fordi, at vi tager fødevaresikkerheden så alvorligt, og er så opsatte på at minimere antallet af datovarer, vil vi gerne dele kontrolrapporten, som endnu ikke er offentliggjort, med dig,’ skriver presseansvarlig i Salling Group, Kasper Reggelsen til Ekstra Bladet.

Han vedlægger kontrolrapporten, som endnu ikke er blevet offentliggjort at Fødevarestyrelsen, hvor jurister altså først skal verificere,at kontrolløren har ret i, at det skal sanktioneres med bøder og to sure smileyer.

Ekstra Bladet har tidligere beskrevet, hvordan ansatte på tværs af Netto-butikkerne ihærdigt forsøger at hjælpe hinanden til at løse problemet.

Skuffet over fejl
’Det er ingen hemmelighed, at vi har stort fokus på emnet – og desto mere skuffet er vi over, at det er fejlet i butikken,’ skriver Reggelsen.

’Det er ganske enkelt ikke godt nok, at vi i den pågældende butik ikke fanger varerne, som selvfølgelig skulle være fundet i vores faste kontroller. Hverken vi eller andre butikker kan gardere os fuldstændigt mod datovarer, som er en brancheproblematik.

Det har han ret i. Dagli’Brugsen i Ribe og Fakta i Roskilde har på det seneste fået bøder og sure smileyer for at sælge gammel mad.

Smiley-toppen
’Der findes desværre ingen fejlfrie systemer, hvorfor vi alle kommer til at misse en vare eller to ind i mellem. Men det ændrer ikke ved, at dette er skidt - ikke mindst fordi vi generelt ligger i toppen blandt dagligvarekæderne, når det gælder smiley-resultater,’ lyder det fra Netto.

Det er i Danmark ulovligt at sælge, hvor 'sidste anvendelsesdato' er overskredet.

Mad, hvor 'bedst-før-datoen' er overskredet må faktisk sælges, hvis de er tydeligt markedet som datovarer.

Imidlertid har de dagligvarekæder i Danmark forbudt sig selv at sælge sidstnævnte type datovarer.

Se også: Fødevarekontrol finder gammel mad i Netto

Se også: Ekspert: Denne Netto-butik skal alle undgå

Se også: Afsløret igen, igen: Bunkevis af gamle fødevarer på hylderne

Se også: Netto-boss i skideballe til butikschefer: Jeg er vildt skuffet

Se også: Netto solgte et år for gammel babymad

Se også: Netto blæser på Fødevarekontrol: Sælger gammel mad alligevel

Se også: Netto solgte et år for gammel babymad

Se også: Netto flød med gammel mad: Et kvart ton spredt ud over fortovet

Se også: Rikke er Danmarks dato-duks: Hendes Fakta er næsten perfekt

Se også: Op til to måneder for gammelt: Rema i brøler med bøffer og babymad

Se også: På uanmeldt besøg: Finder gammel mad for 10.000 kroner i supermarked

197 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere