Axcel dropper køb af Sterling

Kapitalfonden Axcel dropper købet af Sterling, fordi det ikke har været muligt at lave en langsigtet forretningsplan for det krakkede flyselskab

Interessen for at overtage det krakkede flyselskab Sterling har været stor, men boet er stadig i frit fald. (Foto: WordRidden/flickr)
Interessen for at overtage det krakkede flyselskab Sterling har været stor, men boet er stadig i frit fald. (Foto: WordRidden/flickr)

Kapitalfonden Axcel har trukket sig fra købet af det krakkede flyselskab Sterling. Det meddeler Axcel i en pressemeddelelse.

- Inden for den korte tidsramme har det ikke været muligt på en for os ansvarlig vis at etablere en robust og langsigtet forretningsplan for virksomheden. Derfor har vi besluttet ikke at gå videre, skriver kapitalfonden.

Axcels administrerende direktør Christian Frigast beklager over for Sterlings medarbejdere, at det ikke er lykkedes at få virksomheden på vingerne igen.

- Alle har gennem det intense forløb udvist et exceptionelt engagement og viljestyrke, og vi kan kun give medarbejderne vores varmeste anbefalinger, siger administrerende direktør Christian Frigast.

Helt undtagelsesvist
Direktøren understreger, at det normalt ikke er Axcels politik at kommentere på potentielle investeringer.

- Men på grund af den massive opmærksomhed, Sterling har haft, har vi fundet det rigtigt at gøre en undtagelse, siger Christian Frigast.

Fællestillidsmand for de kabineansatte i Sterling, Ursula Breseman, har ingen kommentarer, før de har fået en melding fra konkursboet.

Ifølge Ritzaus oplysninger er kuratorerne i konkursboet ikke informeret om, at Axcel trækker sig.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i Forbrug
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen