Rige nordmænd hamstrer plastic-poser

I verdens næstrigeste land hamstrer man millioner af plastposer fra udlandet inden afgifts-smæk

De norske supermarkedskæder hamstrer udenlandske plastposer i vildskab, inden den stenrige oliestat fra den 15. marts indfører en afgift på 1,5 norske kr.  pr. pose, svarende til 1,3 danske kr.

Alle poser importeret til Norge inden den dato er afgiftsfrie, så der importeres i disse uger mange millioner poser.

Alene kæden Sparkjøp  Bergen-området har hamstret en million poser, skriver Sunnmørspostem.

Småpenge

Afgiften forventes årligt at bidrage med 1 mia. norske kr. Det er småpenge i set i forhold til, at den norske oliefond rummer massive 6.000 mia. kr. og dermed gør broderlandet mod nord til verdens næstrigeste land, kun overgået af Luxembourg.

Danmark er på syvende plads og dermed det det højest placerede land, der ikke får det meste af sin rigdom fra naturressourcer eller fra den finansielle sektor.

Den plads indtager vi blandt andet på grund af en plastindustrien, der udmærker sig ved at have højt specialiserede plastmagere- og plast-værkstøjsmagere, der eksempelvis udvikler de forme, man støber Lego-klodser i og dermed forædler den billige plastråvare, der kun koster et få kroner kiloet, til produkter, der koste mange hundrede kroner kiloet.

83 kr. bliver til 3500 kr.

Tag nu eksempelvis Lego-flagskibet Lego Dødsstjernen, der vejer 8,3 kg og koster 3500 kroner. Koster plastråvaren 10 kroner kiloet, indeholder den plast for 83 kroner, og giver altså godt 3400 kroner til at dække løn til designere, værkstøjsmagere, støbeforme, emballage, markedsføring og dækningsbidrag.

Som konsekvens af, at Danmarks plastindustri er raffineret gør den sig heller ikke i masseproduktion af plasticposer, som af Dansk Supermarked og Coop importerer fra henholdsvis Asien og Tyskland.

Dansk rådgivning til Norge

Så de norske pose-hamstrere vil næppe komme danske virksomheder til gode. Alligevel har den danske brancheforeningen Plastindustrien rådgivet norske detailister i, hvordan de skal tackle den nye afgift, oplyser Helle Fabiansen, miljøchef i Plastindustrien.

Ekstra Bladet har spurgt hende, hvor mange plastbæreposer danskerne bruger.

80 plastposer pr. dansker

- Vi bruger cirka 445 millioner plastbæreposer om året. Det svarer til cirka. 80 poser  pr. dansker pr. år og cirka 171 pr. husstand pr år. Før 1993, hvor der i Danmark blev indført afgifter på plastbæreposer, brugte danskerne over 700 millioner plastbæreposer om året.

Hvor meget plast bruges til plastbæreposer?

Det danske plastposeforbrug  udgør omtrent 9.000 tons plast. Det svarer til ca. 1,5 procent af det samlede plastforbrug i Danmark. En almindelig plastbærepose fra supermarkedet vejer cirka 20 gram og kan fragte 15 kilo og rumme 10-15 liter. En plastbærepose kan altså fragte cirka 750 gange sin egen vægt, siger Helle Fabiansen.

Supermarkeder tjener kassen

Hvorfor er plastbæreposer så dyre i Danmark?

En plastbærepose koster ca. 3 kr. i supermarkedet. 1,50 kr. går til afgifter til staten og til fremstilling af posen. Resten af din betaling for en plastbærepose går til supermarkedet.

Hvad slags plast er poserne lavet af?

Danske plastbæreposer er hovedsagligt lavet af LDPE – også kaldet Low Density Polyethylen. Plastbæreposer af LDPE er solide poser, der kan bruges mange gange inden de forbrændes og omdannes til energi, svarer Fabiansen.

Hvor kommer plast fra?

Plast laves af råolie. Kun 5 pct. af verdens olieressourcer bruges til at lave alle former for plastmaterialer og –produkter. Resten bruges som brændstof i vores biler, lastbiler og busser og til fremstilling af energi- og varme.

Ender som varme

Hvad sker der med plastbæreposerne, når vi smider dem ud?

I Danmark bruger vi typisk vores plastbæreposer flere gange, fordi vi har betalt dyrt for dem. Måske ikke altid til indkøb, men så til andre ting som biblioteksbøger, svømmetøj, vasketøj etc. Til sidst bruger vi dem til affaldsposer. Husholdningsaffaldet og plastbæreposen havner i forbrændingsanlæg, hvor de udnyttes til varme og el, som vi ellers ville have fremstillet af kul, olie eller gas. I Danmark genanvender og energiudnytter vi ca. 96 pct. af plasten fra vores husholdningsaffald.

Smider vi danskere mange plastbæreposer i naturen?

Undersøgelser fra udlandet viser, at plastbæreposer kun udgør 7 pct. af det affald, som vi smider i naturen og i byerne. Mængden af plastbæreposer er formentlig lavere i Danmark, da vi genbruger plastbæreposerne inden de forbrændes som husholdningsaffald, svarer Fabiansen.

Er papirposer bedre for miljøet end plastbæreposer?

Fremstilling af papir kræver store mængder vand og kemikalier og skaber store mængder spildevand og affald. En papirspose tåler ikke nedbør og væsker som fx kødsaft og kan af samme grund ofte dårligt genbruges. Alle internationale undersøgelser, der sammenligner miljøpåvirkningerne af bæreposer af papir og plast viser, at plastbæreposer påvirker miljøet langt mindre end poser af papir. Hvis vi samtidig inddrager, at en dansk forbruger typisk genbruger sin plastbærepose flere gange, vil plastbæreposens miljøpåvirkninger være lille sammenlignet med bæreposer af papir.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere