Rottelort hos kendt købmand

Nu er der fundet rottelort hos Istanbul Bazar, der er danmarksmester i sure smileyer

Købmanden har på fem måneder fået hele syv bidende sure smileys ledsaget af bøder, hvilket gør Istanbul Bazar til danmarksmester i sure smileys. Foto: Jan Unger
Købmanden har på fem måneder fået hele syv bidende sure smileys ledsaget af bøder, hvilket gør Istanbul Bazar til danmarksmester i sure smileys. Foto: Jan Unger

Så er den gal igen hos den maget velbesøgte mellemøstlige købmand Istanbul Bazar på Frederiksborgvej i Københavns Nordvestkvarter.

Ekstra Bladet har tidligere beskrevet, hvordan ejerne i en årrække har haft overordentligt vanskeligt ved at overholde de helt basale hygiejneregler, der eksempelvis betyder, at rotter ikke må komme ind til maden.

Griseri fortsætter

Men selv om Fødevarekontrollen gang på gang har udstedt bøder og politianmeldt virksomheden i forsøget på at at få ejerne til at makke ret, fortsætter griseriet.

Rottelort

Forleden afslørede myndighederne igen, at et lokale ikke var sikret mod rotter.

’I et forrum til et frostalger beliggende i virksomhedens baggård, er der meget snavset med rotteekskrementer (...) Lokalerne er som de fremstår ikke egnet til opbevaring af fødevarer,’ oplyser Fødevarestyrelsens Rejsehold, som kvitterede med en bøde på 10.000 kroner og en sur smiley.

DM i surmuleri

Dermed har købmanden på fem måneder fået hele syv bidende sure smileys ledsaget af bøder, hvilket gør Istanbul Bazar til danmarksmester i sure smileys, viser Ekstra Bladets optælling.

Det har stået sløjt til længe. I februar fandt Fødevarekontrollen eksempelvis en voksen død rotte, der havde bygget en rede af papir på lageret.

Se også: Rotterede i kendt københavnsk bazar

Ejerene har også tidligere fået en sur smiley for brug af et lokum som lagerrum. 2,6 ton mad blev konfiskeret.

Alt okay

Al Haidar, medejer af Istanbul Bazar afviser, at der har været – eller er – problemer.

– Alt er i orden her, madsikkerheden er altid høj, og den eneste grund til at vi får kritik af Fødevarestyrelsen, er, at den ikke kan lide os, siger han.

Se, hvordan du holder rotterne væk her.

142 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere