Rotter lukker restaurant i ugevis

Sejlivede rotter holder på tredje uge en af Aarhus’ mest kendte restauranter lukket

Restauranten på Clemens Bro ved Åboulevarden har i ugevis stået lukket hen på grund af rotter. Foto: Ernst van Norde
Restauranten på Clemens Bro ved Åboulevarden har i ugevis stået lukket hen på grund af rotter. Foto: Ernst van Norde

Trods tre ugers ihærdig indsats er det endnu ikke lykkes rottefængere at bekæmpe en usædvanligt sejlivet rotteplage i en af Aarhus’ mest kendte restauranter, Rodizio på Clemens Bro på Strøget.

Kunderne er ellers gået forgæves med den begrundelse, at håndværkere arbejder på et ventilationsanlæg, der er ude af drift. Men lukningen skyldes primært de smittebærere, som kommunens skadedyrsbekæmper opdagede i køkkenet den 26. august.

Stank af rottelort

Her fandt han en mængde meget ildelugtene rottelort, så fødevarekontrollen blev alarmeret og dukkede dagen efter op for at lukke restauranten af hensyn til folks sundhed.

Se også: Rottelort og 'ualmindelig stærk urin-lugt' hos berygtet købmand

Og så begyndte et langt forløb, der har været helt til rotterne.

Fødevarekontrollen beskyldte restaurantens ledelse for ikke at ville samarbejde. Man truede med en bøde på 7500 kr., blandt andet fordi restauratøren skulle have påstået, at kommunens skadedyrsbekæmper slet ikke havde været der dagen forinden.

Rotterede

Få dage efter troede man, rotterne var udryddet af en rottefænger, så stedet genåbnede kortvarigt, men så fandt man en rotterede i nogle tilstødende lokaler.

Og i de følgende dage blev ved at vrimle frem trods forsøg på at udelukke de klamme kryb, som rev polstringen i restaurantens møbler i stykker og efterlod lort.

Skrabelyde

I fredags hørte fødevarekontrollen så skrabe-og pibe-lyde fra trækasse i et mellemområde i køkkenet, hvor dyrene havde ædt af noget så kedeligt som havregryn. Og rotteplagen er stadig ikke udryddet, så stedet har stadigt forbud mod at åbne.

1 af 2 Et seddel i døren oplyser, at lukningen skyldes tømrerarbejde. Ringer man til restauranten, forklarer personalet, at ventilationsanlægget er ude af drift. Foto: Ernst van Norde
2 af 2 Restauranten på Clemens Bro ved Åboulevarden har i ugevis stået lukket hen på grund af rotter. Foto: Ernst van Norde
18 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere