Så meget koster det at leje et værelse i de store byer

Fra 2011-2015 er huslejen for et lejet værelse eller lejlighed steget med 20 procent i København og 8-18 procent i Aarhus, Odense og Aalborg. Se prisen for at leje værelse eller en lejlighed i 2015

Den gennemsnitlige husleje på et værelse i Storkøbenhavn er steget med mere end 20%. Foto: Bolius
Den gennemsnitlige husleje på et værelse i Storkøbenhavn er steget med mere end 20%. Foto: Bolius

Det et blevet dyrt at leje et værelse eller en lejlighed i de fire store studiebyer København, Aarhus, Odense og Aalborg. Fra 2011-2015 er den gennemsnitlige husleje på et værelse i Storkøbenhavn steget med mere end 20 %, og huslejen er i 2015 på 4.092 kr. om måneden.

Den gennemsnitlige husleje for en 1- og 2-værelseslejlighed i Storkøbenhavn er næsten steget lige så meget og er i 2015 på henholdsvis 5.500 og 8.620 kr. om måneden.

Det viser en opgørelse, som Danmarks største boligportal, boligportal.dk, har lavet for Bolius' boligmagasin BEDRE HJEM.

Huslejen for lejede værelser og lejligheder er også steget i Aarhus, Odense og København fra 2011-2015, men knapt så meget. Her er prisstigningen på 8-18 %.

Læs også: Værd at vide, inden du lejer en lejlighed

 

Hvor er det dyrest at leje et værelse?
Det er klart dyrest at leje et værelse i København. I 2015 var den gennemsnitlige månedlige husleje for et værelse i de 4 store byer på:

1. Storkøbenhavn: 4.092 kr.

2. Aarhus: 3.260 kr.

3. Odense: 2.768

4. Aalborg: 2.742

Læs også: Undgå at blive snydt, når du lejer

 

Hvor er det dyrest at leje en lejlighed?
København er også den dyreste by at leje en lejlighed i blandt de 4 store studiebyer, mens Aarhus er den næst dyreste. Priserne i Odense og Aalborg ligger tæt på hinanden.

Den gennemsnitlige månedlige husleje for at leje en 1-værelses lejlighed i 2015 er:

1. Storkøbenhavn: 5.500 kr.

2. Aarhus: 4.612 kr.

3. Aalborg: 3.522

4. Odense: 3.284

Den gennemsnitlige månedlige husleje for at leje en 2-værelses lejlighed i 2015 er:

1. Storkøbenhavn: 8.620 kr.

2. Aarhus: 6.875 kr.

3. Odense: 5.092 kr.

4. Aalborg: 5.068 kr.

Læs også: Eje, leje eller andel - hvad skal du vælge?

 

Huslejeniveau i 4 byer

 

28 kommentarer
Vis kommentarer