Slagter om denne luskede mad-fidus: - Noget billigt lort!

Slagtermester og forbrugerråd er oppe i det røde felt over officielt o. k. til falsk stegeskorpe på kogt kød

- Roastbeef steger man. Koger man det og farver man det, er det ikke roastbeef. Det er er noget billigt lort. Foto: Ole Steen.
- Roastbeef steger man. Koger man det og farver man det, er det ikke roastbeef. Det er er noget billigt lort. Foto: Ole Steen.

Snydt! Når du køber roastbeef-pålæg i landets supermarkeder, er kødet ikke stegt, som ordet ' roast' ellers lover.

Nej, Danmarks kreative kødvareindustri har i laboratoriet fundet frem til, at det er langt billigere at koge en klump oksekød for herefter at farve det med en falsk stegeskorpe, så folk tror, der er tale om stegt roastbeef.

Foto: Mogens Flindt Vagthund Eksperter slår madfup-alarm: Se de beskidte tricks i køledisken

Forbrugerrådet Tænk anmeldte i efteråret en række producenter til Fødevarekontrollen i forventning om, at dette fupnummer ville blive stoppet.

Man vedlagde dokumentation i form af en meningsmåling, som viste at kun tre ud 1000 forbrugere vurderede, at roastbeef kunne være kogt kød med farvet skorpe.

Ingen stegning
Forbrugerrådet fandt ud af, at Fødevarestyrelsen i 2015 faktisk var kommet frem til følgende: ' Vi mener umiddelbart ikke det er okay at kalde noget for roastbeef, hvis der slet ikke har fundet nogen form for stegning sted under produktionen.' Og i Gyldendals ' Den Store Danske Encyklopædi' lyder definitionen på roastbeef: roastbeef, benfri, reel steg skåret af okse, snøret og gryde-eller ovnstegt. Ordet er engelsk af roast ' stege' og beef ' oksekød'.

Artiklen fortsætter under billedet...

Coop er blandt de mange, som sælger roastbeefen farvet med karamelliseret sukker for at få det til at ligne en stegeskorpe. Foto: Mogens Flindt.
Coop er blandt de mange, som sælger roastbeefen farvet med karamelliseret sukker for at få det til at ligne en stegeskorpe. Foto: Mogens Flindt.

Billigt lort
Alligevel har Fødevarestyrelsen ændret holdning og nu officielt godkendt, at okse-kødklump med farvet og falsk stegeskorpe fortsat må markedsføres som roastbeef.

- Dum og lodret forkert afgørelse. Roastbeef steger man. Koger man det og farver man det, er det ikke roastbeef. Det er er noget billigt lort. Så når Fødevarekontrollen godkender, at man må kalde kogt kød med fup-stege-skorpe roastbeef, så godkender Fødevarestyrelsen officielt vildledning stik modsat det, de er sat i verden for, siger slagtermester Jens Slagter, forfatter til bøger om kød og indehaver af en slagter-butik.

Ikke i orden
Forbrugerrådets direktør Lars Pram synes ikke, der bør være uenighed om, at roastbeef skal have været stegt for at være roastbeef.

- Det er helt okay, at virksomhederne gerne vil sælge pålæg, der består af kogt kød, men det er ikke i orden at de ved hjælp af en imiteret stegeskorpe af sukker får produktet til at fremstå, som om det er stegt.

- Producenterne skal være mere ærlige om, hvad de sælger, og de skal ikke markedsføre deres produkt som noget andet end det, det er, siger Pram, som også har kritiseret, hvordan danskerne bliver fuppet til at tro, at en billig olie-substans er ægte ost.

Fastholder godkendelse
Men Fødevarestyrelsen fastholder sin godkendelse. Det sker blandt andet med henvisning, til, at der på bagsiden af pålægs-emballagerne står med småt, at det er kogt.

Og Fødevarestyrelsen skriver, at der ikke findes en officiel varestandard for roastbeef, som kræver, at det har været stegt. Omvendt findes der sådanne varestandarder for andre madvarer blandt andet for oste, som skal bestå af mælk og ikke olie, som eksempelvis er hovedbestanddelen i den udskældte og billige oste-efterligning ' pizza-topping'.

Det er ikke i orden, at de ved hjælp af en imiteret stegeskorpe af sukker får produktet til at fremstå, som om det er stegt.

362 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere