Tab dig med ost

Små skridt: Følg disse enkle trin og kom de ekstra kilo til livs

Det' meget nemt!Hvis du hopper fra den fede ost til venstre til den magre til højre, kan du smide to kilo på et år! (Foto: Anthon Unger)
Det' meget nemt!Hvis du hopper fra den fede ost til venstre til den magre til højre, kan du smide to kilo på et år! (Foto: Anthon Unger)

foto: anthon unger Ost er sprængfyldt med protein og kalk, der virker slankende.

Men fed ost har også et højt indhold af kalorier.

Du kan tabe to kilo i løbet af et år ved at erstatte to skiver fed ost med to skiver mager ost om dagen.

Det' meget nemt! Hvis du hopper fra den fede ost til venstre til den magre til højre, kan du smide to kilo på et år!

Klik her og se, hvor meget du kan tabe dig med de forskellige trin.

Start
To skiver 45+ ost om dagen
Ny forskning har vist, at fuldfed ost ikke er så usundt som tidligere antaget - til trods for det høje indhold af mættet fedt.

Det skyldes, at ost samtidig indeholder protein og kalk, der trækker den anden vej i forhold til vægt og sundhed.

Det skyldes også, at modningsprocessen gør osten lidt sundere, og at ost - i modsætning til mælk - er fast føde, der mætter bedre end drikkevarer.

Men hvis du har for vane at spise fed ost, så kan du tabe dig ved at gå ned i fedtprocent.

Skridt nr. 1
30+ ost i stedet for
En god 30+ ost smager lige så godt som en 45+ ost, så du vil opleve det som et lille nok skridt på vejen mod et slankere liv.

Indholdet af protein og kalk er forholdsvis højere i ost med lavere fedtprocent.

Kaloriebesparelsen ved dette skridt svarer til et vægttab på 750 g i løbet af det første år. Det lyder måske ikke af så meget, men det svarer jo faktisk til tre pakker smør.

Prøv at forestille dig at en tilsvarende mængde fedt ikke længere er på din mave - det er måske også værd at tage med...

Skridt nr. 2
20+ ost
Du kan også vælge at gå videre og erstatte to skiver 30+ ost med to skiver 20+ ost om dagen.

Det vil give et yderligere vægttab på 550 g i løbet af et år.

Skridt nr. 3
10+ ost
Du vil tabe dig yderligere 750 g ved at gå fra to skiver 20+ til to skiver 10+ ost om dagen i løbet af et år.

Hvis du synes, at supermarkedets udvalg af magre oste smager af gummi, så kan du prøve at smage dig frem hos din ostehandler til en mager ost, du kan lide. Du kan også blive ved med at spise din nuværende favorit-ost mindre hyppigt eller i en mindre mængde pr. gang.

Eller du kan vælge at fortsætte med dine nuværende ostevaner og i stedet bruge din små skridt-energi på noget helt andet.

Du bestemmer.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i Forbrug
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen