1109 patienter overnattede på gangene... i bare en region

Landets regioner har fortsat store problemer med overbelægning. - Det er uanstændigt, mener patientorganisation

- Det var ganske rystende. Her fortæller patient Jarl Eriksen om sine problemer med overbelægning (foto: Rumle Skafte)

Har du  - som patient eller ansat - haft dårlige oplevelser med det danske sygehusvæsen, som har haft konsekvenser for dig, eller en du kender?  Send os dit tip på sms 1224 (alm. sms-takst) eller send en mail til 1224@eb.dk.

Patienter landet over ligger fortsat på hospitalernes gange. Det viser tal, som Ekstra Bladet har samlet ind hos regionerne.

Alene i Region Sjælland overnattede 1109 patienter i årets første fire måneder på hospitalsgange.  Det viser tal fra regionen.

- Det er uanstændigt, at der ikke bliver gjort noget. Nu er det i hvert fald tredje år i træk, hvor der er mere eller mindre permanent overbelægning. Det er næsten blevet normaltilstanden, at der ligger patienter på gangene – i hvert fald på de medicinske afdelinger, siger Lars Engberg, formand for Danske Patienter.

Ekstra Bladet har indhentet belægningstal fra 165 af hospitalsafdelinger i landets øvrige fire regioner.

På 46 af afdelingerne har man i mindst en af årets første tre måneder haft en gennemsnitlig belægningsprocent på over 100.

Hospitaler landet over kæmper med massiv overbelægning. Polfoto Plus Sådan er belægningen på dit sygehus

De høje belægningstal betyder, at patienterne flere steder må ligge på gange, ubemandede stuer eller andre afdelinger. Samtidig betyder overbelægningen, at afdelingerne har for mange patienter i forhold til læger og sygeplejersker.

- Hospitalspersonalet har travlt i forvejen. Så når de får flere patienter, end de er normeret til, så fører det til ekstrem travlhed og så er det fejlene sker, som for eksempel at patienten får forkert medicin, siger Lars Engberg.

Danske Patienter har foretaget en analyse, som viser, at hver femte patient på en afdeling med overbelægning oplever fejl, imens det kun sker for hver tiende patient på afdelinger uden overbelægning.

Og fejlene kan have fatale konsekvenser. En undersøgelse fra 2013 viste, at fejl på landets sygehuse årligt koster omkring 1000 menneskeliv. Dette tal vurderes dog i andre studier til at være markant højere.

Under valgkampen i 2011 lovede Helle Thorning Schmidt, at patienter på gangene ville blive fortid med hende som statsminister. Men det er altså ikke løst endnu og det beklager sundhedsminister Nick Hækkerup (S).

- En af grundene til, at det er svært at løse er, at det kræver et gnidningsfrit samarbejde mellem regioner og kommuner, så kommunerne undgår unødige indlæggelser og at man sørger for, at patienterne kan komme hjem fra hospitalerne og få støtte i hjemmet, siger sundhedsminister Nick Hækkerup (S).

- Hvor hurtigt kan vi være der, hvor hospitalsafdelingerne ikke længere har overbelægning?

- Med de investeringer som der sker og det bedre samarbejde mellem regioner og kommuner, som skal udarbejdes, så vil vi komme meget langt med at løse problemet. Når det er svært at sige, at vi aldrig mere vil få overbelægning, så skyldes det, at der nogle gange opstår problemer på grund af en epidemi. Men vi vil kunne håndtere det grundlæggende problem, og det kommer vi til at kunne håndtere her nu, lyder det fra sundhedsministeren.

Har du  - som patient eller ansat - haft dårlige oplevelser med det danske sygehusvæsen, som har haft konsekvenser for dig, eller en du kender?  Send os dit tip på sms 1224 (alm. sms-takst) eller send en mail til 1224@eb.dk.


Her kan du høre overlæge Thomas Hahns oplevelser med overbelægning (foto: Ernst van Norde)

85 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere