Efter at have barberet sine ben en dag i maj 2016, fik 21-årige Rhiannon Douglas fra Cannock i England et voldsomt udslæt.
Hun gik i første omgang ud fra, at de to ting hang direkte sammen, men da det begyndte at sprede sig, opsøgte hun en læge. Det skriver Metro.
Lægen så på Rhiannon Douglas’ ben og vurderede, at hun havde fået den sjældne sygdom Henoch-Schönleins purpura, som gør, at blodkarrene bliver inficerede. Hun blev sendt hjem igen med ordre på at tage det smertestillende middel ibuprofen.
Men efter lægebesøget blev den unge piges symptomer stadig værre, og hun endte med at blive henvist til en reumatolog.
- Steroider lettede på hævelsen, men jeg tog meget på i vægt, hvilket var forfærdeligt, fortæller den 21-årige brite.
- En dag stod jeg op for at tage på arbejde, og havde virkelig stærke rygsmerter. Jeg ringede til lægerne og fortalte om mine symptomer, og så blev jeg hastet på hospitalet.
På dette tidspunkt var det blevet så alvorligt med Rhiannon Douglas’ symptomer, at hun knap kunne komme op ad trapperne uden at miste pusten, fordi hendes ben var opsvulmede og hun havde smerter i sine led.
Ved grundige undersøgelser i november måned kunne lægerne se, at den unge kvinde af en sjælden udgave af Hodgkins sygdom, som udvikler sig i lymfesystemet. Det voldsomme udslæt var ifølge lægerne et sjældent symptom på sygdommen, og inde i hendes bryst fandt man en 8,5 centimeter lang svulst.
- Jeg kunne slet ikke tro, at udslættet var et sjældent symptom på kræft. Jeg havde aldrig hørt om det eller set det før, så jeg var helt chokeret, da jeg fandt ud af det, siger Rhiannon Douglas.
- Da jeg fik at vide, at jeg havde kræft, var jeg helt paf og havde aldrig troet, at jeg ville høre de ord som 20-årig. Men jeg var opsat på at bekæmpe det, og lige der bestemte jeg mig for at vende op og ned på min livsstil, jeg ville gøre alt, hvad jeg kunne, for at få det bedre.
Et par dage før sin fødselsdag i december – kun en måned efter sin første skanning - blev Rhiannon Douglas skannet for anden gang. Her viste det sig, at hendes svulst allerede var svundet ind til 7,5 centimeter, og i midten af januar skal hun skannes igen.
Den 21-årige brite fortæller nu sin historie til offentligheden, fordi hun gerne vil opfordre alle til altid at få en ’second opinion’, fordi det er vigtigt, at folk er opmærksomme på de mere sjældne former for kræft.
- Heldigvis blev mit fanget i tide, men det er desværre måske ikke tilfældet for alle, siger hun.
'Kig grundigt på dette billede', skrev modige Kylie Armstrong sidste år, da hun delte et brystbillede som en advarsel til andre kvinder.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.