61 vagtlæger siger op i protest

61 ud af 160 vagtlæger i Region Syddanmark har opsagt deres bijob i protest over nyt gebyr på 4000 kroner

Ordningen med vagtlæger i Region Syddanmark kan være truet, efter at 61 vagtlæger har opsagt deres bijob.

De er ifølge Ugeskrift for Læger utilfredse med, at de fra 1. januar er blevet pålagt et årligt gebyr på 4000 kroner.

- Det her kan ikke undgå at få betydelige konsekvenser for vores vagtplanlægning, siger vagtlægechef Ole Holm Thomsen, Region Syddanmark, til ugeskriftet.

Der er cirka 160 vagtlæger i regionen, og vagtlægechefen frygter, at flere vil opsige deres job.

Giver ikke mening
Folketinget besluttede i 2016 at indføre gebyret, som skal være med til at finansiere et såkaldt risikobaseret tilsyn, der blev indført for at styrke patientsikkerheden.

Jennifer Glæsner er ikke specielt nervøs for, at hun begynder at ryge igen.
Foto: Rene Schütze Krop og træning Sådan kvittede vi smøgerne

Gebyret gælder selvstændige behandlingssteder, men det er vagtlæger ikke, argumenterer Region Syddanmark.

- Ret beset er det Lægevagten, der burde registreres som behandlingssted, lige så vel som min praksis er et behandlingssted.

- Det giver jo ikke mening at lave en kontrol på Rikke Petersen, som er vagtlæge, for hun har bare sin lægetaske og kører ud til de lokaler, der nu engang forefindes, siger Ole Holm Thomsen.

Unge læger uden praksis
De protesterende vagtlæger er typisk unge læger, som ikke har egen praksis.

- De arbejder enten i praksis eller på et sygehus og kører lidt vagter ved siden af og tjener måske 30.000 om året. Skal de så betale 4000 i gebyr, gider de ikke mere, siger Ole Holm Thomsen.

Når der opstår en ubalance mellem de forskellige signalstoffer, nervebaner og netværk, som kommunikerer med hinanden i vores hjerner, kan vi få psykiske lidelser, forklarer psykiater Maj Vinberg. Foto: All Over Krop og træning Piller og psyke: Sådan påvirker medicinen din hjerne

Regionsrådsformand Stephanie Lose (V) mener, at gebyret bringer vagtlægeordningen i fare.

- Det dur simpelthen ikke. Det er med til at bringe den syddanske lægevagtsordning i fare og vil i sidste ende svække rekrutteringen til almen praksis, skriver Stephanie Lose på Facebook.

Hun vil tage problemet op over for sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

Praktiserende Lægers Organisation (PLO) har protesteret over det nye gebyr, men Styrelsen for Patientsikkerhed har afvist at ændre det.

200 kommentarer
Vis kommentarer