8 MYTER om mælk: Derfor er det mænd der skal passe på

Befolknings-undersøgelser viser, at mælk reducerer risiko for kræft i tyktarmen. Til gengæld tyder det på øget risiko for prostatakræft

Koen i klippet her havde i 2015 rekorden for produktion af mælk. Se et interview med koen her (Video: Ernst van Norde)

Er det godt eller skidt for dit helbred at drikke mælk?
Spørgsmålet er jævnligt oppe at vende.

Fødevarestyrelsen anbefaler alle at drikke op til fem deciliter fedtfattige mælkeprodukter om dagen. Navnlig fordi mælk ifølge kostundersøgelser er den væsentligste kilde til at få kalk. Men ernæringseksperter og forskere er slet ikke nær så entydige i deres anbefalinger.

Spørger man en af de mest citerede eksperter i verden, professor Walter Willet fra Harvard-universitetet i London, kan det gøre mere skade end gavn at anbefale en befolkning at drikke meget mælk. Det er især overflødige kalorier som sukker- og fedtindhold i mælken, som ifølge hans opfattelse ikke er godt for helbredet.

- Man kan sagtens klare sig uden mælk, siger Willet.

Øger risiko for prostatakræft
I Danmark har den gængse opfattelse i mange år ellers været, at mælk er sundt og vigtigt. Flere nye store internationale undersøgelser med betydeligt datagrundlag har imidlertid vist, at der findes bedre alternativer. Noget tyder på, at man helt kan undvære mælkeprodukter, hvis man ellers er opmærksom på andre måder at få tilstrækkeligt D-vitamin og kalk på.

Selv Kræftens Bekæmpelse har så vanskeligt ved at finde et entydigt svar på mælks betydning for danskernes kost, at meldingen i flere år har været, at man hverken fraråder eller anbefaler at drikke mælk.

- Det ser ud til i store undersøgelser, at der er en vis beskyttende effekt mod kræft i tyktarmen, hvis man drikker mælk. Kalk binder nogle af de stoffer i tarmen, som ellers kan være kræftfremkaldende, siger forskningsleder Anne Tjønneland, som er overlæge på Center for Kræftforskning.

- Til gengæld viser det sig også, at der måske er en øget risiko for prostatakræft, fortsætter Anne Tjønneland.

Der skal noget til
Prostatakræft slår hvert år 1100 danske mænd ihjel. Netop pointen med prostatakræft gør, at mænd ifølge Anne Tjønneland bør være ekstra opmærksomme. Der skal imidlertid drikkes mere end en halv liter mælk om dagen, før der kan ses en effekt, understreger forskningslederen.

Undersøgelser tyder på, at der er en forhøjet risiko for at udvikle prostatakræft, hvis man drikker mere end en halv liter mælk om dagen. Foto: AP
Undersøgelser tyder på, at der er en forhøjet risiko for at udvikle prostatakræft, hvis man drikker mere end en halv liter mælk om dagen. Foto: AP
 

Ifølge Walter Willett giver det 2,4 gang højere risiko for at dø af prostatakræft, hvis man drikker tre glas mælk eller mere dagligt, i forhold til hvis man nøjes med et enkelt glas eller mindre.

Kvinder kan bare drikke
Når det gælder kvinder, er der ifølge Kræftens Bekæmpelse ikke noget, der på afgørende måde viser en sammenhæng mellem indtag af mælk og udvikling af kræftsygdomme.

- Prostatakræft er den eneste kræftform, hvor vi synes, at man måske skal være lidt ekstra opmærksom. Og da det er mænd, der har en prostata, så er det også mænd, der bør være ekstra opmærksomme i forhold til kræft, siger Anne Tjønneland, som understreger, at mælk er rig på mange vitaminer og næringsstoffer.

Se også: Økologisk mælk er sundest

- Det er derfor, vi siger; kan du lide mælk, så drik det. Mager mælk er rigtig fint. Får du en kvart liter om dagen, så får du også en række vigtige vitaminer, kalk og næringsstoffer.

Selv om Walter Willet er enig i, at dagligt indtag af mælk reducerer risikoen for kræft i tyktarmen, så mener han stadig, at man bør holde sig fra den slags.

- Jeg kender mindst ti ting, som jeg kan gøre for at nedsætte risikoen for tyktarmskræft. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre for at nedsætte risikoen for prostatakræft, siger Walter Willet.

Hvis vi for alvor vil reducere antallet af kræftramte, så skal vi holde op med at sætte lys på alle de små detaljer, og i stedet gøre mere ved det, der er årsagen til flest kræft-tilfælde, mener Morten Elsøe. Foto:
Peter Hove Olesen Tips og guides De absolut største kræft-dræbere

I et stort fællesuuropæisk studie baseret på 319.826 kvinder blev sammenhængen mellem indtagelse af forskellige typer af mælk og risikoen for at udvikle for brystkræft undersøgt. Der blev ikke fundet nogen sikker sammenhæng mellem indtagelsen af mælk og udvikling af brystkræft. Foto: Søren Skovborg
I et stort fællesuuropæisk studie baseret på 319.826 kvinder blev sammenhængen mellem indtagelse af forskellige typer af mælk og risikoen for at udvikle for brystkræft undersøgt. Der blev ikke fundet nogen sikker sammenhæng mellem indtagelsen af mælk og udvikling af brystkræft. Foto: Søren Skovborg

Fødevarestyrelsen holder fast i anbefaling
Hos Fødevarestyrelsen har man ikke tænkt sig at lave om på den vejledning, som man i øjeblikket har på hjemmesiden altomkost.dk. Her rådes alle danskere til at drikke eller spise op til fem deciliter mælkeprodukter dagligt, hvis man i øvrigt har et normalt kostmønster.

- Kostrådene gives på baggrund af almindelig gennemsnitlig kost. Vi kan se, at danskerne drikker eller spiser mælkeprodukter, og når de gør det, giver det mening at anbefale op til fem deciliter om dagen. Vi får typisk kalk gennem mælkeprodukter, og det er en samlet vurdering, som gør, at vi ender med den vejledning, vi ender med, siger Trine Enevold Grønlund, ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen.

Walter Willet er imidlertid ikke enig i mælks fortræffeligheder. Han sætter spørgsmålstegn ved, om kalk overhovedet forebygger risiko for brækkede knogler og har ved flere lejligheder demonstreret studier, som viser, at der ikke er flere, der brækker knogler, blot fordi de indtager mindre kalk.

- Vi skal have kalk, men slet ikke i de doser, som myndighederne anbefaler, siger han.

8 myter om mælk
Per Brændgaard, cand.scient. i human ernæring og selvstændig sundhedskonsulent på sitet Perbraendgaard.dk vurderer her for Ekstra Bladet, hvad der er op og ned, når det kommer til den hvide væske, som rigtig mange af os drikker hver dag. Selv er han holdt op med at drikke komælk.

For 10.000 år siden udviklede mennesket i Nordeuropa evnen til at fordøje komælk. Foto: Carsten Andreasen
For 10.000 år siden udviklede mennesket i Nordeuropa evnen til at fordøje komælk. Foto: Carsten Andreasen

Myte 1: Komælk er unaturligt for mennesker
Man hører ofte, at 'komælk er for kalve', og det er unaturligt for mennesker at drikke komælk. Man kan argumentere for, at alt er naturligt eller unaturligt. Dybest set er det en følelse. Jeg har den følelse, at komælk for mig føles unaturligt. Mange kan ikke rigtig fordøje laktosen (mælkesukker) i mælken. Det underbygger synspunktet om, at mælk faktisk er unaturligt.

Myte 2: Børn har ikke brug for mælk
Mennesket har brug for næringsstoffer. Børn har brug for næringsstoffer, men børn kan finde de samme næringsstoffer i andre fødevarer end i mælk. Man kan godt finde proteiner og kalk i plantebaseret kost. Det handler bare om at være opmærksom og spise sund plantebaseret mad.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn drikker mælk, som gavner udviklingen af deres knogler. Foto: Thomas Borberg
Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn drikker mælk, som gavner udviklingen af deres knogler. Foto: Thomas Borberg

Myte 3: Mælk er sprængfyldt med farlige hormoner
Det er en myte. Det er der ikke belæg for at påstå. Men det kan påvirke kroppens følsomhed over for hormoner. Det ser vi for eksempel i uren hud, som mange får forværret eller kommer til at døje med, hvis de indtager mælk. Man får flere bumser som følge af en øget testosteronvirkning i huden.

Myte 4: Mælk forebygger ikke knogleskørhed
Mælkeprodukter spiller en vigtig rolle i forebyggelsen af knogleskørhed på grund af det høje indhold af kalk. Det betyder ikke, at man er sikker på at undgå knogleskørhed, hvis man blot får mælk og kalk nok. Mælk og kalk er blot en af flere faktorer, der har betydning for forebyggelsen af knogleskørhed. Andre vigtige faktorer er bl.a. D-vitamin og vægtbærende fysisk aktivitet.

Myte 5: Ingen kan tåle mælk
De fleste danskere kan sagtens tåle mælk. Vi har spist mælkeprodukter i lang, lang tid, så vi har udviklet enzymer, der kan fordøje mælk. Mange, der tror, de ikke kan tåle mælkeprodukter, kan reelt godt tåle det i blindtest. Mange forældre tror fejlagtigt, at deres børn ikke kan tåle mælk. Men der er selvfølgelig nogen – ret få – der er reelt overfølsomme over for mælk. Ved mistanke om overfølsomhed så må man lade sig undersøge af en veluddannet specialist i den slags. Men der er ingen grund til at udelukke bestemte madvarer uden reel grund. Der er specielt ikke grund til at gøre det i forhold til sine børn. Når forældre forbyder deres børn visse madvarer eller ingredienser, så medfører det en form for social sygdom. Det gør det samtidig sværere for reelle allergikere at blive taget alvorligt. Det typiske tegn på, at man ikke kan tåle mælk, er fordøjelsesproblemer. Det skyldes, at man har svært ved at fordøje mælkesukker (laktose). Man kan da spise ost i stedet for at drikke mælk, og/eller man kan skifte fra almindelig mælk til laktosefri mælk. Hvis man derimod er allergisk over for mælkeprotein, så nytter det ikke noget at skifte til ost eller laktosefri mælk.

Myte 6: Mælk giver kræft
Det er der ikke dokumentation for. Der er absolut heller ikke dokumentation for, at man kan helbrede kræft ved at udelukke mælkeprodukter. Forskningen tyder på, at et højt forbrug af mælk både kan sænke og øge risikoen for kræft afhængig af, hvilken kræftform man ser på. Mælk kan sandsynligvis beskytte mod tyktarmskræft, mens et højt indtag af mælk kan øge risikoen for prostatakræft. Der er ingen sammenhæng med brystkræft.

Myte 7: Vi har brug for meget mindre kalk, end anbefalingerne siger
Næringsstofanbefalinger er baseret på mange års forskning. Anbefalingerne omfatter en sikkerhedsgrænse for at tage højde for individuelle forskelle i behov. Mange tror, at det er sundere at få endnu mere kalk, end anbefalingen siger. Netop med kalk og protein gælder det om at få nok. Hverken for meget eller for lidt.

Myte 8: Mælk giver adfærdsproblemer hos børn
Det er der ikke dokumentation for. Hvis man ikke kan tåle mælk, så kan det måske godt give nogle problemer, også i forhold til adfærden, i nogle tilfælde. Men der er ingen grund til at tro, at adfærdsproblemer generelt skyldes mælk eller andre madvarer. Ved mistanke bør man undersøges ordentligt og ikke straks antage, at det skyldes mælk.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i Forbrug
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen