Kommunerne: Vi følger bare loven

Kommunernes Landsforening har ikke overblik over, hvor udbredt den manglende genoptræning i påsken er.

Ifølge Christian Harsløf, der er Sundhedspolitisk chef i Kommunernes Landsforening, forholder danske kommunerne sig altid til de krav, som Sundhedsministeriet stiller til dem: Hvor ofte kommunerne laver genoptræning, hvor lang ventetiden på kommunal genoptræning er, og så holder de øje med, om budgettet holder.

- Er det godt nok, man ikke kan se, hvornår man tilbyder genoptræning?

- Nej, men som sagt: Vi henholder os til de krav, der er lovgivningsmæssigt.

- Er det rimeligt, at kommunerne ikke tilbyder genoptræning til hjerneskadede i påsken?

- Man skal kunne komme til genoptræningen hurtigt, og det skal være fagligt begrundet, hvornår man skal have genoptræning.

- En faglig vurdering tager vel ikke hensyn til helligdage?

-. Det, jeg siger, er, at kommunen har ansvaret for genoptræningsområdet, og det skal leveres sagligt forsvarligt.

- Jeg vil bare gerne have, du svarer på spørgsmålet: Er det i orden, at påsken er argumentet for, at patienten ikke får genoptræningen?

- Vi skal tilbyde den genoptræning, som borgere med svær hjerneskade har brug for.

- Også selv om det er påske?

- Ja, ja. Genoptræningen skal være sagligt forsvarlig.

Mere om denne historie:

Se også: Syg i påsken? Beklager - kommunen holder fri



Se også: Patientforening om påskefri: Uacceptabelt!

DERFOR ER GENOPTRÆNING VIGTIG

* En hjerneskade kan opstå, hvis man får en blodprop eller slår hovedet i en ulykke. Skaden kan blandt andet resultere i lammelser, talebesvær og problemer med hukommelsen.

* Hurtig genoptræning kan udbedre skaden og hjælpe til at begrænse efterfølgende handicap og dermed øge mulighederne for at genvinde evnen til at gå, tale og huske bedre. Effekten af genoptræningen falder, jo længere tid der er gået efter skaden. Derfor er hurtig hjælp vigtig.

* Flere eksperter har kritiseret genoptræningsindsatsen efter kommunalreformen i 2007. De mener, at kommunerne ikke er gode nok til at levere hurtig og god genoptræning til hjerneskadepatienter.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere