Bliv først syg efter påske - din læge holder fri

Patienterne risikerer at betale med deres helbred for lægemangel på sygehusene i weekender og ferier

Der er god logik - og økonomi - i at have god lægebemanding hele året, mener Søren Aggestrup, der er lægefaglig direktør på Sygehus Sønderjylland. Derfor er man her i fuld gang med at give lægernes weekend- og feriefridage 'kniven'. (Foto: Anders Brohus)
Der er god logik - og økonomi - i at have god lægebemanding hele året, mener Søren Aggestrup, der er lægefaglig direktør på Sygehus Sønderjylland. Derfor er man her i fuld gang med at give lægernes weekend- og feriefridage 'kniven'. (Foto: Anders Brohus)

HJÆLP OS: Har prøvet at være 'weekend-patient'? Send os en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

Sygdom tager aldrig hensyn til, om det er weekend eller hverdag. Alligevel er der stor forskel i behandlingen af syge patienter.

Typisk holder op mod 75 procent af lægerne på de medicinske sengeafsnit - der særligt hjælper syge, ældre patienter - fri i weekender og på helligdage, viser en omfattende rundringning, som Ekstra Bladet har foretaget til landets sygehuse.

LÆS OGSÅ:

Se også: Danmark 2013: Hjertebehandling på 2. klasse

På fx de medicinske sengeafsnit i Hjørring er der normalt 11 læger til stede - resten af tiden er der blot fire. På Glostrup møder patienterne på de medicinske afdelinger typisk 13 læger i hverdagen. Men kun tre-fire læger er vagtsat i weekenden og på helligdage.

Og det risikerer at gå ud over patienterne.

- Det er hårdt for patienten at ligge i en seng i næsten tre døgn, uden der sker noget, forklarer Thomas Gjørup, overlæge på medicinsk afdeling på Holbæk Sygehus. Her er der hele 17 læger på vagt i hverdagene, men blot fem resten af tiden.

Læger på dobbeltjob
Flere overlæger, som Ekstra Bladet har talt med, fortæller samtidig, at de i weekenderne arbejder både på sengeafsnittene og i akutmodtagelsen. Det betyder dobbeltopgaver i forhold til en normal hverdag.

Hvis en patients tilstand forværres på sengeafsnittet - samtidig med, at en dødeligt syg patient ankommer i akutmodtagelsen - er lægerne tvunget til at vælge.

Det hårde valg vækker harme hos overlægernes egen forening:

- Det nytter ikke bare at sætte et navn på to forskellige opgaver og så tro, at den bliver løst. Hvis der er to opgaver, der kræver 100 procents tid, så skal der også to læger til at løse opgaven, siger Anja Mitchell, formand i overlægeforeningen.

- Der skal være nok læger og plejepersonale til at varetage de opgaver, der skal løses. Også i weekenden, mener hun.

Dårligere end i supermarkedet
Det er ikke kun patienternes helbred, der ville få gavn af flere læger i weekenden. Det ville hospitalernes økonomi også

- Bedre behandlingsforløb betyder hurtigere udskrivning af patienterne, og det kan også mærkes økonomisk, vurderer overlæge Thomas Gjørup fra Holbæk Sygehus.

ALVORLIGT:

Se også: Patienter fyldes med farlig væske

Han forklarer, at den manglende behandling fra fredag eftermiddag til mandag morgen - en periode, der næsten udgør 40 procent af ugens tid - betyder, at patienterne hober sig op på stuerne, og det kan give overbelægning. Han mener hospitalerne i stedet bør gå i samme retning som det øvrige samfund:

- Vi har fået en ny lukkelov, så butikkerne kan holde længere åbent.

- Jeg vil ønske hospitalsvæsenet ville bevæge sig i samme retning, så patienterne også kan få de nødvendige undersøgelser i weekenden, siger han.

Læs alt om historien i Ekstra Bladet i dag.

HJÆLP OS: Har prøvet at være 'weekend-patient'? Send os en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere