Lavtuddannede ryger og drikker mest

Dårligere levestandard end hos deres højereuddannede medlandsmænd tager livet af lavtuddannede, viser ny undersøgelse

Rygning og alkohol forkorter livet. Og lavtuddannede ryger og drikker mere end deres højtuddannede medborgere. (Foto: Colourbox)
Rygning og alkohol forkorter livet. Og lavtuddannede ryger og drikker mere end deres højtuddannede medborgere. (Foto: Colourbox)

Danskere med en kort uddannelse og lav indkomst dør flere år tidligere end deres rige og højtuddannede landsmænd, fordi de ryger og drikker langt mere.

Det er konklusionen i en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed, skriver politiken.dk.

Her har man undersøgt, hvad danskerne er døde af fra 1985 og frem til 2009 og holdt det sammen med informationer om afdødes uddannelse. Undersøgelsen viser, at mellem 60 og 70 procent af de leveår, som personer med kort uddannelse går glip af, direkte skyldes, at de ryger flere cigaretter og drikker mere alkohol.

- Det er meget voldsomme tal, som aldrig har været fremme i den danske debat før nu, siger Knud Juel, der er forskningsleder og ekspert i levealder og dødsårsager på instituttet, der hører under Syddansk Universitet.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere