Mænd lyver tre gange så meget som kvinder

Mænd lyver oftere og om andre ting end kvinder. Se her, hvor ofte og hvad mænd og kvinder lyver om

Både mænd og kvinder lyver. Men mænd lyver mest og for at gøre det lettere for dem selv. Kvinder lyver for at skåne andre. Siger de. Måske er det løgn... (Foto: Colourbox)
Både mænd og kvinder lyver. Men mænd lyver mest og for at gøre det lettere for dem selv. Kvinder lyver for at skåne andre. Siger de. Måske er det løgn... (Foto: Colourbox)

'Ja, skat, jeg har gjort det, du bad mig om'. 'Jeg kunne ikke ringe tilbage, for der var ikke noget signal på telefonen'. 'Jeg er på vej'.

Disse tre er de mest benyttede løgne af mænd - i hvert fald britiske mænd, viser en ny undersøgelse. Det skriver Daily Mail.

Hjemmesiden hushhushc.com står bag spørgeskemaet, hvor 2531 mænd og kvinder fra hele Storbritannien har svaret på, hvor ofte de lyver, hvorfor og om hvad. Og resultaterne er interessante.

For måske er 'den lille forskel' ikke så lille endda. I hvert fald ikke, når det kommer til løgne. Her er der forskelle på både, hvad mænd og kvinder lyver om, frekvensen og årsagerne til, at en hvid - eller en sort - løgn fyres af i ny og næ.

Forskellige løgne
Mens mænd oftest lyver om, hvad de burde have gjort, at de ikke kunne modtage et opkald, eller at de er på vej, selvom de er langt fra, har kvinderne andre yndlingsemner at lyve om. De lyver oftest om deres egne følelser og om, at det, de har købt, var på udsalg. Og så bruger de ligesom mændene gerne den lille overdrivelse om, at de er på vej, selvom de slet ikke er nået ud af døren endnu.

52 procent af mændene, der har svaret, indrømmer, at de lyver i gennemsnit tre gange om dagen. 14 procent fortæller, at de lyver mere end fem gange hver dag. Til sammenligning svarede 57 procent af kvinderne, at de lyver én gang om dagen. 17 procent mener selv, at de gennemsnitligt lyver tre gange om dagen.

Lyver for din eller min skyld
Mændene i undersøgelsen fortæller også, at de oftest lyver for at gøre sit eget liv nemmere og spare sig selv for problemer. Hovedparten af kvinderne derimod fortæller, at de oftest lyver for ikke at såre andre menneskers følelser. Samtidig giver 62 procent af kvinderne udtryk for, at de ofte får dårlig samvittighed, når de har løjet. Kun 23 procent af mændene sagde det samme.

For begge køn gælder det, at de oftere lyver over for chefen eller en kollega på jobbet, end i deres privatliv. Hele 31 procent indrømmer at lyve jævnligt på jobbet, mens 27 procent af mændene og 22 procent af kvinderne indrømmer, at de lyver over for deres partner. Vennerne er også udsat for løgne, men her er der igen forskel på kønnene. Mens kun ni procent af kvinderne lyver jævnligt over for venner og veninder, siger 41 procent af mændene, at de ofte stikker en plade til vennerne.

Lyver du? Hvad lyver du om og hvor ofte? Deltag i afstemningen og skriv en kommentar under artiklen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere