Din smartphone kan få dig til at tabe dig

En ny undersøgelse viser, at smartphone-apps kan få dig til at tabe dig mere, end hvis du går på kur uden hjælp fra mobilen

Skal du tabe det overflødige fedt, kan det godt betale sig at hente en slanke-app - men se dig for og find en af dem, der virker. (Foto: Colourbox)
Skal du tabe det overflødige fedt, kan det godt betale sig at hente en slanke-app - men se dig for og find en af dem, der virker. (Foto: Colourbox)

Hvis du går og drømmer om at få lidt fut i slankekuren, men ikke tror på, at en fjollet slanke-app kan gøre det, så skulle du måske give den en chance alligevel. Et nyt videnskabeligt forsøg viser nemlig, at folk, der bruger slankeapp'en SparkPeople, taber sig mere end dem, der prøver at tabe sig uden app'en.

Resultatet af undersøgelsen er bragt i tiddskriftet Journal of Medical Internet Research.

Se også: Hudkræft-apps kan skjule alvorlig sygdom

I app'en kan du indtaste og holde øje med dit kalorieforbrug og indtag af vand, ligesom du kan indtaste din træningsindsats.

Det er læger på University of Texas, der har fulgt 1258 mennesker, der forsøgte at tabe sig ved blandt andet at bruge app'en. Og de kunne konkludere, at de, der benyttede slanke-app'en ved at taste deres vægt ind mindst fire gange om måneden, tabte sig i gennesnit fem kilo mere hver måned end deres slankevenner, der ikke brugte SparkPeople. Det skriver siden Mobilhealthnews.com.

Se også: Smartphones skidt for sundheden

Også et studie fra 2011 konkluderer, at SparkPeople er blandt de bedste apps, hvis du mangler støtte til slankekuren. Andre slanke- eller sundhedsapps, der nævnes som effektive, er de internationale Lose It!, Calorie Counter og My Fitness Pal.

Og forskerne har et meget let råd at følge, hvis du vil vælge den rigtige app, der kan hjælpe dig af med de overflødige kilo i en fart. Se på andre brugeres vurdering af den. Har andre givet den ros, er den nok god, lyder rådet efter den omfattende undersøgelse....

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere