Her er psykopaternes yndlingsjobs

Din chef er måske mere psykopatisk end en massemorder, hævder psykolog - se her, om din branche er på top ti-listen over psykopat-erhverv

De fleste ser en fyr som ham her for sig, når de tænker på psykopater. Men måske sidder der en i kittel, uniform eller jakkesæt lige ved siden af dig.... (Foto: Colourbox)
De fleste ser en fyr som ham her for sig, når de tænker på psykopater. Men måske sidder der en i kittel, uniform eller jakkesæt lige ved siden af dig.... (Foto: Colourbox)

Man behøver ikke at være kriminel eller massemorder for at kunne blive diagnosticeret som psykopat. Faktisk har mange såkaldt almindeligt fungerende mennesker i gode job flere psykopatiske træk end øksemordere og voldtægtsforbryder, skriver SFweekly.com.

I hvert fald hvis man spørger den britiske psykolog Kevin Dutton. Ifølge ham har mange ledere i forskellige brancher flere psykopatiske træk, end man ser hos kriminelle. Han opremser karaktertræk som at være charmerende, egocentrisk, manipulerende og god til at overtale andre, evnen til at holde fokus, uafhængighed af andre mennesker og mangel på empati, som særlige kendetegn for mennesker med psykopatiske træk.

Se også: Sådan taler psykopatmordere

Går efter magt og manipulation
Tilsyneladende er der nogle brancher, der mere end andre tiltrækker de psykopatiske mennesker. Brancher og job, der giver magt over andre og mulighed for at manipulere andre mennesker for at få opfyldt egne behov, er tilsyneladende ekstra spændende for de psykopatiske mennesker, der ofte samtidig er intelligente og derfor kan bestride hvilket som helst job, de ønsker.

Kevin Dutton, der er psykolog ved Oxford University, har ud fra sin bog 'The Wisdom of Psychopaths: What Saints, Spies, and Serial Killers Can Teach Us About Success' lavet en top ti-liste over de job, der ofte bestrides af psykopater:

1. Topchefer

2. Advokater

3. Folk ansat i mediebranchen

4. Sælgere

5. Kirurger

6. Journalister

7. Politibetjente

8. Præster og andre kirkelige personer

9. Chefer

10. Embedsmænd

...og de mindst psykopatiske
Dutton har dog også lavet en liste over fag, der tiltrækker folk, der ligger langt fra psykopatprofilen. Det er oftest job, hvor man skal tage sig af andre, ofte svage, mennesker eller hjælpe andre:

1. Hjemmehjælper

2. Sygeplejerske

3. Terapeut

4. Håndværkere

5. Kosmetolog/stylist

6. Velgørenhedsarbejder

7. Lærer

8. Kunstner

9. Læge

10. Revisor

2 kommentarer
Vis kommentarer