Lightsodavand kan gøre dig deprimeret

Ny, stor undersøgelse peger på, at et stort forbrug af drikkevarer med kunstige sødestoffer øger risikoen for depression

Blot fire dåser eller glas lightsodavand om dagen forsøger risikoen for depression med en tredjedel, viser amerikansk undersøgelse (Foto: Colourbox)
Blot fire dåser eller glas lightsodavand om dagen forsøger risikoen for depression med en tredjedel, viser amerikansk undersøgelse (Foto: Colourbox)

Lightprodukterne har længe haft medvind både herhjemme og i udlandet, og danskerne har for længst taget produkter som Coca-Cola Zero og andre kunstigt sødede drikke til sig.

Nu viser en ny, stor undersøgelse imidlertid, at 'light' ikke nødvendigvis er lig med lykke. Faktisk kan det kunstige sødemiddel forøge risikoen for depression med en tredjedel. Det oplyser BBC News.

Se også: Forbruget af lightsodavand eksploderer



Se også: Lightsodavand giver større livvidde

Fire glas om dagen er nok
Den amerikanske undersøgelse har fulgt 250.000 personer over 10 år, og resultaterne vil blive præsenteret på det årlige møde på the American Academy of Neurology. Forskerne har fundet, at blot fire dåser eller glas af de kunstigt sødede drikkevarer forøger risikoen for depression med en tredjedel. Det gælder både lightsodavand og kunstigt sødet juice eller saftevand.

Forskerne kan imidlertid ikke forklare, hvad sammenhængen skyldes, og der er delte meninger om, hvorvidt det er fordelagtigt at erstatte lightprodukterne med andre drikkevarer.

Se også: Sodavand gør teenagere voldelige

Kaffe nedsætter risikoen
Nogle forskere peger på, at det kan være en fordel at drikke kaffe i stedet for de kunstigt sødede drikkevarer. Resultater viser nemlig, at fire kopper kaffe om dagen nedsætter risikoen for depression med 10 procent.

- Vores undersøgelse peger på, at risikoen for depression falder, hvis man skærer ned på de kunstigt forsødede drikkevarer og i stedet erstatter dem med usødet kaffe, siger ledende forsker doktor Honglei Chen fra the National Institutes of Health i North Carolina.

Omvendt mener Gaynor Bussell fra the British Dietic Association ikke, at man bør erstatte lightprodukterne med kaffe.

Se også: Lightsodavand giver for tidlige fødsler

Kan ikke overføres til Danmark
- Kunstige sødestoffer uden kalorier kan spille en stor rolle for diabetikere og dem, der forsøger at tabe sig. Derfor er det ikke anbefalelsesværdigt at folk skal erstatte lightsodavand med kaffe, siger hun til BBC News.

Der kan imidlertid være andre faktorer end netop lightprodukterne, der spiller ind når det gælder tendensen til depression. Eksempelvis er der blandt forbrugerne af lightprodukter en større sandsynlighed for overvægt og diabetes, hvilket i sig selv øger risikoen for depression. Forskerne mener dog heller ikke, at man nødvendigvis kan overføre de amerikanske resultater til andre lande.

Se også: Lightsodavand kan slå dig ihjel



Se også: For meget sodavand giver fedt i leveren

0 kommentarer
Vis kommentarer