Donorkorps mangler mænd

Mand jer op: Stadig færre mænd bliver bloddonorer, og det er et problem, hvis der skal skaffes blod nok i fremtiden

Kvinder har mindre blod at give af end mænd og kommer i længere karantæne når de bliver gravide. Derfor er det vigtigt, at også mænd melder sig, hvis der skal være en stabil forsyning af donorblod. (Foto: Polfoto/Miriam Dalsgaard)
Kvinder har mindre blod at give af end mænd og kommer i længere karantæne når de bliver gravide. Derfor er det vigtigt, at også mænd melder sig, hvis der skal være en stabil forsyning af donorblod. (Foto: Polfoto/Miriam Dalsgaard)

Det er et problem, at der for alvor begynder at mangle mænd i det danske korps af bloddonorer, oplyser DR Nordjylland.

Der er nemlig mindre blod i kvinderne, som udgør større og større andel af bloddonorerne.

En udvikling, der tydeligt ses i Nordjylland, men som er endnu mere markant på landsplan.

I Nordjylland udgør kvinderne i år over 60 procent af de nye donorer, der melder sig.

Læs også:

Se også: Unge mænd frygter stadig nålen

Mere blod i mændene
Generalsekretæren for Bloddonorerne i Danmark, Jesper Villumsen, ser med bekymring på udviklingen.

- Fordelen ved mændene er, at de generelt kan give blod hypppigere på grund af deres volumen. Samtidig fortsætter de længere som donorer, når først de er kommet i gang. Og de ryger ikke som kvinderne ind i længere karantæneperioder i forbindelse med graviditet, siger han.

Derfor er forsyningssikkerheden så at sige mindre stabil for kvindernes vedkommende.

Læs også:

Se også: Bloddonorer lever længere

Skal bruge 25.000 hvert år
Tidligere var kønsfordelingen i bloddonerkorpset lige omvendt. Men generalsekretæren siger, at man trods undersøgelser står uden egentlig forklaring på udviklingen.

- Men vi kan se, at mændene generelt starter markant senere som donorer end kvinderne, siger han.

I dag er 225.000 danskere med i donorkorpset. Men målet er indenfor kort tid at få 240.000 med for at kunne dække fremtidens behov, siger Jesper Villumsen.

Der er hvert år brug for 25.000 nye bloddonorer.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste
Seneste i Forbrug
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:David Attardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen