Slank med kød: Stenalderen er billigere end du tror

Mens fødevarer af højeste kvalitet bliver trukket ind over Michael Bjørns dørtrin, bliver dankortet ikke længere trukket over

Det er dyrt at købe kød, men alligevel er overtrækket forsvundet samtidig med de ekstra kilo. (Foto: Collage/Colourbox)
Det er dyrt at købe kød, men alligevel er overtrækket forsvundet samtidig med de ekstra kilo. (Foto: Collage/Colourbox)

Det ligger lige som i ordet privatøkonomi, at det netop er… privat. Alligevel vil jeg cirkle lidt rundt i min egen i denne uge, for det er jo ikke helt ligegyldigt, hvad en livsstil som stenalderkost koster.

For ligegyldigt, hvor meget Bill Gates eventuelt ville tale om Beluga-kaviars helende og sunde egenskaber, hvis det blev indtaget i kilovis på ugentlig basis, ville min lønkonto gå i overtræk i samme øjeblik, jeg bare tænkte tanken om at følge hans diæt.

Læs også:

Se også: Glem bare vegetarerne, dit fede dyr

Netop økonomi er et af de emner, jeg oftest får fra folk – også på mail fra jer. Og det forstår jeg egentlig godt, da et af principperne netop er frit forbrug af kød. Kød er dyrt, og godt kød er meget dyrt. Og jeg ville lyve, hvis ikke jeg indrømmer, at det forhold var stærkt betænkeligt, da jeg begyndte.

Lå tæt på spærregrænsen
Alene det faktum, at jeg som en stor del af den danske befolkning lå tæt på dankortets spærregrænse, når måneden nærmede sig sin afslutning, gjorde, at jeg seriøst måtte tænke på, om jeg nu også havde råd til at spise sådan her.

Men mit hastige fysiske forfald gjorde, at jeg overbeviste mig selv om, at jeg måtte prøve i mindst en måned – koste hvad det ville. Bogstaveligt talt.

Jeg begyndte med kalveschnitzer og magert hakkekød på tilbud, men efterhånden som kedsommeligheden i det sparsomme udvalg slog igennem, måtte jeg højne mine krav til proteinkilder. Jeg tegnede abonnement på ugentlige fiskeleverancer.

Læs også:

Se også: Ny slankedille: Spis som en indianer

Jeg har fået krondyrkød fra det skotske højland. Jeg har lige lagt en ottendedel økologisk tyr i fryseren, og inden længe dukker der 12 kg culottestege fra højlandskvæg op på min adresse, mens weekendkost på jobbet tit har bestået af rejer, frugt og grønt fra det nærliggende supermarked.

Med andre ord: Isoleret set har madregningerne stået i kø som teenagetøser til en koncert med Justin Bieber.

Overtrækket forsvandt
Til gengæld har lønkontoen fået det lige så godt som jeg selv. Blodtrykket er perfekt, og intet tyder på en blodprop, der kan forhindre udstedelsen af et nyt kort, når det nuværende udløber i 2016.

Jeg har ikke noget decideret madbudget. Selv om jeg var bankmand før jeg blev journalist, har jeg aldrig været særlig god til at dele min månedlige pengesæk op klart definerede størrelser til forskellig anvendelse. Jeg har altid købt efter princippet, at så længe, der var penge på kontoen, havde jeg råd. Og var der ikke nogen, trak jeg over inden for rimelighedens grænser (et begreb min banksælger og jeg ikke altid var helt enige om definitionen på).

Derfor ved jeg heller ikke, hvad jeg præcist bruger på mad eller på nye anlægsinvesteringer til strømpeskuffen og lignende. Men hvad jeg til gengæld ved er, at jeg ikke har været i nærheden af overtræk siden, jeg skiftede livsstil i køkkenet.

Læs også:

Se også: Stenalderkost: Brug din sunde fornuft, dit fede dyr

Snack-budget i nul
Mit øvrige liv er stadig det samme. Jeg går hverken mere eller mindre i byen. Jeg ryger ikke mindre – desværre, og jeg skal stadig have mit DSB-kort. Jeg kan kun finde et sted, hvor mine indkøb har ændret sig. Jeg køber simpelthen intet ’junk’.

Når jeg henter smøger er der hverken colaer, snickers eller pølsehorn med ud af kiosken. Jeg går forbi bageren uden at have lyst til hans kager, og jeg skal ikke længere have Baressos mælke- og flødekaffe en gang imellem. Jeg er simpelthen mæt hele tiden og aldrig små- eller lækkersulten og dermed nem at friste.

Derfor kan jeg kun komme til én konklusion: Mine ganske vist dyre indkøb på madfronten er i virkeligheden billigere i det lange løb. Og ikke alene billigere. De er også de helt rigtige – for mig.

Måske jeg i næste uge skal bringe uddrag fra de mange mails, jeg har fået fra jer læsere. Send endelig flere på bjorn@eb.dk – jeg svarer altid.

Du kan også fortsætte diskussionen med mig på min twitter. Men indtil da: Pas på dig selv og din krop – du har kun ét forsøg.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i Forbrug
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen