Solcreme til hele familien: 230 kroner

Kig dig for, når du køber solcreme: Det kan koste flere hundrede kroner at smøre familien ind, og kvalitet følger ikke altid prisen

Psst psst - kig på prisen, når du køber solcreme, så du har råd til at smøre nok på. (Foto: Polfiti/Niels Christensen)
Psst psst - kig på prisen, når du køber solcreme, så du har råd til at smøre nok på. (Foto: Polfiti/Niels Christensen)

Der er store penge at spare, når du vælger solcreme til familiens tur på stranden eller feriekufferten.

Der er enorm prisforskel på cremerne, men ikke nødvendigvis sammenhæng mellem pris og kvalitet, konstaterer Forbrugerrådets blad Tænk, der har testet en række solcremer med faktor 30 på kvalitet og pris.

Den næstdyreste creme dumper som den eneste testen, mens den billigste creme kommer ind på en tredjeplads.

Læs hele testen på Tænk.dk.

Se også: 6 ting du tror du ved om solcreme

En indsmøring: 234 kroner
Det kan være rigtig dyrt at smøre familien ind fra top til tå, hvis man følger retningslinjerne om at bruge 40 milliliter pr voksen og cirka det halve til et mindre barn.

Kræftens Bekæmpelse fraråder, at man sparer på cremen ved at komme et tyndere lag på: Så får man nemlig ikke den beskyttelses-faktor, som står på flasken, men langt mindre.

Udland - 2. apr. 2012 - kl. 10:51 TV: Så meget solcreme skal du smøres ind i

Men det koster: Med Tænk-testens dyreste cremer fyrer man over 200 kroner af pr omgang solsmørelse, når en familie med to mindre børn skal på stranden.

Og den høje pris betyder ikke nødvendigvis højere kvalitet, viser testen: Ingen af de dyreste cremer når op i top ti i testen, og testens næstdyreste creme dumper decideret testen, skriver Tænk.

Læs hele testen på Tænk.dk.

Billige cremer er gode
Testens billigste creme, Cien Sun Lotion Classic fra supermarkedskæden Lidl, kommer til gengæld ind på en tredjeplads i testen, tæt efter vindercremen.

Med den koster det kun 6 kroner pr voksen, eller 18 kroner for en familie, at blive smurt ind imod solen.

Testens vinder er en solcreme fra den mellemdyre kategori, Niveas 'Pure and sensitive sun lotion spray', til 24 kroner pr 40 milliter, dvs. 72 kroner for en familieindsmøring.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i Forbrug
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen