Kolesterol-vanvid: Du risikerer bivirkninger uden grund

Danskerne har nu så ondt i deres livsstil, at næsten 600.000 sidste år indløste en recept på kolesterolsænkende medicin. Dermed sætter vi for 12. år i træk kolesterolrekord

69-årige Annette Holmboe stoppede med at tage statiner for halvanden måned siden. På det tidspunkt havde hun taget den kolesterolsænkende medicin i to år og på egen krop oplevet de bivirkninger, som pillerne kan medføre. (Foto: Jan Unger)
69-årige Annette Holmboe stoppede med at tage statiner for halvanden måned siden. På det tidspunkt havde hun taget den kolesterolsænkende medicin i to år og på egen krop oplevet de bivirkninger, som pillerne kan medføre. (Foto: Jan Unger)

Men allerede i 2010 advarede Institut for Rationel Farmakoterapi ( IRF) imod et stort overforbrug. En undersøgelse, lavet af forskere fra instituttet, der i dag hører under Sundhedsstyrelsen, viste, at op til 40 procent af brugerne sandsynligvis ikke havde brug for statiner ( den klart mest solgte kolesterol-medicin, red.).

- Det vil selvfølgelig kræve en ny undersøgelse at fastslå, at tallet stadig er 40 procent.

- Men der er ikke noget, der tyder på, at det skulle have ændret sig særlig meget, lyder det fra farmaceut hos IRF Dorte Glintborg og en af undersøgelsens forfattere, hjertelæge Poul Ebbe Nielsen.

Alvorlige bivirkninger
Hvis det er rigtigt, er der i dag 240.000 danskere, hvoraf en stor del uden grund risikerer de bivirkninger, der er forbundet med statiner.

- Mange stopper med behandlingen, fordi de efter nogle få uger har så store muskelsmerter, at de ikke vil tage statiner, fortæller Lars Gehlert Johansen, læge og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin.

I sin klinik oplever han, at omkring hver fjerde patient får bivirkninger af statiner.

På længere sigt risikerer patienterne endda alvorlige skader.

Virker ikke på raske
- I sjældne tilfælde mistænkes statiner for at føre til leversygdomme og en lidelse, der hedder rhabdomyolyse.

Det er en sygdom, hvor musklerne løsnes fra knoglerne, henfalder og bliver til affaldsstoffer i kroppen - og det er meget alvorligt, forklarer lægen.

Der er beviser for, at statiner gavner patienter, der sammen med et højt kolesteroltal har en hjerte-karsygdom, diabetes eller åreforkalkning. Men IRF's undersøgelse viste, at 40 procent af brugerne ikke tog medicin imod disse lidelser.

IRF vurderer derfor, at en meget stor del af patienterne udelukkende får statiner, fordi de har et højt kolesteroltal.

- Og der findes altså ingen beviser for, at denne gruppe patienter har gavn af statiner, siger Poul Ebbe Nielsen.

Faktisk udgav engelske forskere i 2010 en metaanalyse, hvor over 65.000 brugere indgik. Det er ifølge Poul Ebbe Nielsen den eneste gang, man har sorteret hjerte-og sukkersygepatienter fra og alene set på de personer, der blot har et forhøjet kolesteroltal.

- Analysen fandt intet bevis for, at statiner har gavnlig effekt på disse patienter, fastslår Poul Ebbe Nielsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen