Overvægtige fanges i BMI-fælde

Fedmeoperationer bør være den sidste udvej, men mange overvægtige ser det som den eneste løsning og overspiser sig til den

Det er ikke længere nok med et BMI på 40, hvis man skal have en fedmeoperation. Nu skal tallet helt op på 50, og det sender de overvægtige ud i overspisning i kampen for at hæve deres i forvejen høje BMI-tal. (Foto: Colourbox)
Det er ikke længere nok med et BMI på 40, hvis man skal have en fedmeoperation. Nu skal tallet helt op på 50, og det sender de overvægtige ud i overspisning i kampen for at hæve deres i forvejen høje BMI-tal. (Foto: Colourbox)

Den del af befolkningen, der er betydeligt overvægtige føler sig nu nødsaget til at spise endnu mere for at komme i betragtning til en fedmeoperation, lyder det fra GB-foreningen, der repræsenterer fedmeopererede.

Før jul kunne overvægtige indstilles til en fedmeoperation, når de havde et BMI på 40, men nu er tallet altså hævet til 50. BMI-tallet blev nemlig strammet gevaldigt op i januar, da regeringen valgte at lave besparelser på fedme- og rygoperationsområdet.

Synd for de fede
Et af de helt store problemer ved de skærpede BMI-tal er, at der tilsyneladende er overvægtige, der nu overspiser for at komme i betragtning til en fedmeoperation. De mener ganske enkelt, at en fedmeoperation er den eneste vej ud af overvægten.

- Det er ikke sikkert, at de gør det bevidst. Men dem, der i forvejen spiser for meget, vil jo helt automatisk nå et BMI på 50, hvis ikke de bliver stoppet i tide. Det er meget uheldigt og synd for de mennesker, siger kirug- og fedmespecialist Jens Fromholt Larsen, der de senere måneder har oplevet et stort fald i fedmeoperationer på privathospitalet Mølholm.

- Målet fra regeringens side var jo at mindske fedmeoperationerne. Det må man også sige, er sket. Jeg skønner, at der er et fald på omkring 75 procent, fastslår han.

LÆS OGSÅ: Overvægtige spiser sig til operation

Manglende forskning
De nye stramninger giver en anden type udfordringer, mener fedmeforsker, lektor Thomas Meinert Larsen, Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet.

- Stramningerne gør det nødvendigt at tænke i andre baner. Det er efter min mening vigtigt, at man sørger for, at de patienter der bliver sendt videre til en operation også er egnet. En operation bør være den allersidste udvej, siger Thomas Meinert i dag til ekstrabladet.dk.

Ifølge Thomas Meinert, så er der alt for mange eksempler på, at fedmepatienter tror, at en operation er den eneste rigtige løsning.

- Der er ikke forsket nok i forbyggende behandlinger for overvægtige, som kan udelukke medicin og kirugi. Det gør så, at mange føler, at de ikke har noget andet alternativ, end at lade sig operere. Og de, der så ligger på grænsen til en operation føler sig pludselig handlingslammet, da de ikke tror, at findes andre muligheder, forklarer han.

LÆS OGSÅ: Færre fedmeoperationer koster fyringer

Stramningen kan koste dyrt
De skærpede regler er fra regeringens side et spørgsmål om at spare penge, da fedmeoperationer hvert år koster samfundet dyrt. Men ifølge Thomas Meinert, så kan stramningerne ende med at give bagslag på økonomien.

- Hvis ikke man finder et alternativ til de mennesker, der ligger på grænsen, så kan regningen ende med at blive stor. Ofte kan de her patienter ikke arbejde, og det koster dyrt i undersøttelse, førtidspension og sidst men ikke mindst, hospitalsregninger, fastslår han.

Fakta

Reglerne for offentligt betalt fedmeoperation før og nu:

Før: Alle mellem 18 og 60 år med en BMI over 40 (eller BMI over 35 med alvorlige fedmerelaterede sygdomme) kunne indstilles til fedmeoperation.

Nu: Man skal være minimum 25 år og have et BMI på mindst 50 for - måske - at blive indstillet. Man kan dog stadig blive indstillet med et BMI mellem 35 og 50, hvis man lider af følgesygdomme.

Kilde: Danske Regioner

0 kommentarer
Vis kommentarer