Kvinder har højest moral

En undersøgelse blandt 60000 mennesker fra 200 lande konkluderer, at kvinder er mere moralske end mænd - i hvert fald på jobbet...

Kvindelige chefer blottet for moral er et mere sjældent syn end mandlige chefer. Og kvinder har generelt mere moral, viser en omfattende undersøgelse med 60000 svar. (Foto: Colourbox)
Kvindelige chefer blottet for moral er et mere sjældent syn end mandlige chefer. Og kvinder har generelt mere moral, viser en omfattende undersøgelse med 60000 svar. (Foto: Colourbox)

Det er fire år siden, den engelske filosof professor Roger Steare satte sig for at udvikle en 'moral-dna-test', der skulle måle mænd og kvinders personlige moral og deres etiske værdisæt på deres arbejdsplads.

Siden da har mere end 60000 mænd og kvinder fra over 200 lande taget testen, der består af en række krydsspørgsmål om testpersonernes opfattelse af sig selv og omgivelsernes opfattelse af dem og deres moral. Iblandt testpersonerne var både direktører, håndværkere, mænd og kvinder i alle aldre. Det skriver Mail Online.

Roger Steare har gennem årene analyseret de mange svar, og hans konklusion er klar. Kvinder har højere moral end mænd, og jo ældre testpersonerne var, jo højere moral. Den overordnede konklusion var, at kvinder over 30 har højest moral.

Se også: Sådan taler psykopatmordere

Opdelt i seks kategorier
Moral-testen blev udformet, så de adspurgte blev stillet en lang række spørgsmål, hvor de skulle give dem selv karakterer. Spørgsmålene kunne være, hvordan de opfattede dem selv som kollega, eller i hvor høj grad de mente, deres omgivelser ville beskrive dem som ærlige eller kompetente til deres arbejde.

Herefter skulle de forholde sig til påstande som eksempelvis 'jeg lever altid op til folks forventninger til mig' eller 'jeg er god til at udøve selvkontrol'. Deltagerne modtog efter testen en rapport, hvor de blev kategoriseret som en ud af seks typer: Filosof, dommer, engel, lærer, håndhæver eller vagt.

Ifølge professor Steare viste deltagernes besvarelser tydeligt deres grad af lydighed, omsorg og fornuft. Og netop disse egenskaber mener han ligger til grund for alle menneskers beslutninger og derved i deres moral.

Alderen kan gøre meget
Steare mener, at resultaterne af hans omfattende undersøgelser kan være nyttige for virksomheder, når de skal udpege beslutningstagere.

- Kvinder træffer deres beslutninger på baggrund af, hvordan det påvirker andre. Det resulterer ofte i bedre beslutninger end dem, der er truffet af mænd. De træffer nemlig gerne deres beslutninger ud fra dem selv og deres egne interesser.

Han giver gerne mænd en opsang med på vejen.

- Resultaterne viser os, at mænd trænger til at blive voksne og mere modne. De må lære at sætte deres eget ego til side og vise mere ydmydhed og empati. De egenskaber har de fleste mænd i deres privatliv, men lader dem blive hjemme, når de drager på arbejde, siger filosoffen, der rådgiver virksomheder om, hvordan man kan skabe profit uden at gå på kompromis med etik og moral.

Stadig håb for mænd
Han mener dog, at der er håb for mænd, eftersom alder også spiller en stor rolle. Han kan ud fra besvarelserne konkludere, at både mænd og kvinder med alderen bliver mindre lydige, men mere fornuftige - hvilket han ser som helt naturligt:

- Denne udvikling fortsætter gerne, til folk rammer de tidlige 60'ere. Her topper de både intelligensmæssigt og moralsk - hvorefter de fleste desværre forlader arbejdsmarkedet.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere