Doktor Danmark er død

Gik på pension som 103-årig efter at have praktiseret i 70 år. Nu er Dr. Leila Denmark død i en alder af 114 år

Foto: AP
Foto: AP

Hun praktiserede som læge i 70 år.

Droppede først jobbet - som hun nægtede at kalde et arbejde - i en alder af 103 år.

Nu er Dr. Leila Denmark død. Det skete i søndags i Athens, Georgia, i en alder af 114 år og verdens dokumenterede fjerdeældste.

Hun startede på Henrietta Egleston Hospital for Children i Atlanta, da det åbnede i 1928.

Ifølge hendes barnebarn, Steven Hutcherson, var hun helt vild med at hjælpe børn og når hun forlod det ene, for at tage sig af det næste, var det med ordene 'Hvem er den næste lille engel'.

Hun startede sin private praksis i Atlanta i 1931 og lukkede det først i 2001.

Et lille trick til at opnå en så høj alder kunne være at følge lægens råd. Da hun fejrede sin 100 årsdag i 1998 nægtede hun at modtage et stykke fødselsdagskage. Som hun sagde til tjeneren på restauranten: 'Jeg har ikke spist mad med sukker i, bortset fra naturligt sukker som i frugt, i mere end 70 år'.

Ved sin død var Leila Denmark den 83. længstlevende menneske nogensinde.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere