Håb for rygestopklinikker

Sundhedsministeren beklager lukning af rygestopklinikker - eftersyn skal nu afgøre om de skal genåbnes

Sundhedsminister Pia Olsen Dyhr (SF) åbner en dør på klem for de 19 rygestopklinikker der siden 2006 er blevet lukket i Danmark (Foto: Niels Hougaard)
Sundhedsminister Pia Olsen Dyhr (SF) åbner en dør på klem for de 19 rygestopklinikker der siden 2006 er blevet lukket i Danmark (Foto: Niels Hougaard)

Siden kommunalreformen har landets hospitaler og jordemodercentre lukket 80 procent af deres rygestopklinikker. Det afslører Ekstra Bladet i dag.

Flere fagfolk og eksperter har udtrykt stor bekymring. De mener nemlig, at lukningerne har betydet at færre patienter og gravide er blevet hjulpet af med den usunde vane.

– Jeg ved, at kommunerne i samme periode har øget deres indsats på området. Men det er selvfølgelig beklageligt, at fire ud af fem rygestopklinikker er lukket. Det vil alt andet lige betyde, at der kommer færre rygere på rygestopkursus, siger Sundhedsminister Pia Olsen Dyhr (SF).

Eftersyn giver håb

Regeringen har netop annonceret et større serviceeftersyn af kommunalreformens effekt på sundhedsområdet, og det kan betyde håb for de lukkede klinikker.

– Hvad gør I, hvis eftersynet bekræfter eksperterne i, at mange gravide og patienter ikke får hjælp til rygestop, fordi de bliver tabt imellem kommuner og hospitaler?

– Så er det, vi skal overveje, om vi skal genåbne rygestopklinikkerne, men jeg vil godt lige afvente serviceeftersynets resultat.

Læs mere i Ekstra Bladet fredag

  • Ordførere på krigsstien
  • Hvorfor fik kommunerne overhovedet ansvaret? fru minister
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere