Wii giver ikke børn mere motion

Fysisk krævende computerspil som 'Wii Sports' og 'Dance Dance Revolution' giver intet overskud på børnenes motionskonto

Fysisk krævende spil til Wii-konsollen gjorde ikke børns samlede aktivitetsniveau i løbet af dagen højere. (Foto: Jesper Stormly Hansen)
Fysisk krævende spil til Wii-konsollen gjorde ikke børns samlede aktivitetsniveau i løbet af dagen højere. (Foto: Jesper Stormly Hansen)

Forældre, som troede at den hellige motionsgrav var velforvaret ved at forære ungerne en Nintendo Wii og en stak bevægelses-computerspil, kan godt få de politisk korrekte arme ned.

For de hoppende og dansende computerspil gør hverken fra eller til i forhold til at få børnene op på det anbefalede niveau af daglig fysisk aktivitet, viser en undersøgelse.

- Vi forventede, at det faktisk ville føre til en mærkbar stigning i børnenes fysiske aktivitet. Ærligt talt var vi chokerede over den fuldstændige mangel på forskel, siger en af forskerne bag undersøgelsen, Tom Baranowski, til Reuters Health.

LÆS:

Ifølge videoen er det ingen sag at udføre kontorarbejde mens Hula Chair drejer rundt. Mon ikke virkeligheden er en anden. (Skærmbillede fra video) Gadgets - 17. jan. 2012 - kl. 17:51 6 sindssyge slankegadgets

78 børn deltog i forsøget, der er offentliggjort i tidsskriftet Pediatrics.

Forskere fra Baylor College of Medicine i Houston, Texas, udstyrede børnene med Nintendo Wii-konsoller og delte dem derefter ind i to grupper:

Halvdelen fik lov til at vælge imellem aktiverende spil som Wii Sports og Dance Dance Revolution, mens den anden halvdel kunne vælge computerspil uden fysisk aktivitet som Disney Sing-It Pop Hits eller Super Mario Galaxy.

Børnene var alle mellem ni og 12 år gamle og over normalvægt. Forskerne fulgte dem i 13 uger, hvor de i fire af ugerne fordelt over forløbet målte børnenes fysiske aktivitet med et accelerometer.

LÆS:

Se også: Morgenmad kan give dit barn sukkersyge

Gav ikke mere motion
Til forskernes overraskelse viste det sig, at børnene, der fik fysisk aktiverende spil til deres Wii, overhovedet ikke fik mere motion end de børn, som spillede almindelige spil - faktisk en lille smule mindre:

De der spillede traditionelle computerspil fik i snit mellem 26 og 29 minutters moderat eller høj fysisk aktivitet om dagen.

Børnene, der fik fysisk krævende computerspil, fik imellem 25 og 28 minutters moderat til høj fysisk aktivitet, og tallet holdt sig konstant i hele forsøgsperioden.

Forskerne kan ikke ud fra forsøget sige noget om, hvorfor Wii-spillene ikke førte til en stigning i børnenes daglige motion. Et bud på en forklaring er, at børnene droppede andre former for motion til fordel for Wii-konsollens fysisk aktiverende spil, skriver Reuters Health.

0 kommentarer
Vis kommentarer