Hår på benene kan give hår på skaldepanden

Hår fra benene kan transplanteres og begynde et nyt liv som hovedhår hos skaldede mænd

Hår fra benene kan give et mere naturligt look til mænd, som vil bekæmpe deres skaldethed med en hårtransplantation. (Foto: Colourbox)
Hår fra benene kan give et mere naturligt look til mænd, som vil bekæmpe deres skaldethed med en hårtransplantation. (Foto: Colourbox)

En uventet kropsdel kommer nu skaldede mænd til hjælp: I USA har en hudlæge med succes transplanteret hår fra benene til skaldede isser på mænd, der kæmpede med en vigende hårgrænse, skriver blandt andet NY Times.

Hår og hårsække blev høstet fra benene ved hjælpe af tusindvis af små perforeringer af huden, og blev så plantet på de skaldede områder.

Ni månedere senere voksede ben-håret uden problemer videre på toppen af hovedet, skriver den ansvarlige dermatolog Sanusi Umar, som har offentliggjort sine resultater i en artikel i bladet The Archives of Dermatology.

Benhår er benhår
Træerne - og hårene - vokser dog ikke ind i himlen: De transplanterede hår bliver ikke tryllet om til noget, der ligner hoved-hår, ved at blive flyttet.

De opfører sig stadig som ben-hår, hvilket vil sige, at de vokser langsommere og bliver kortere end 'rigtige' hovedhår.

LÆS OGSÅ:

Se også: Se Rooneys transplanterede hår

Men benhårenes særlige udseende kan faktisk være en fordel, fordi det kan give hårtransplantationer et mere naturligt look end når hårene er hentet fra nakken, som man typisk gør i dag, siger den amerikanske hår-healer.

- Hvis du ser på en naturlig hårgrænse, så er den meget blød som babyhår. Baghovedet er hvor du finder de kraftigste hår på hovedet. Hvis du tager det hår, og bruger det på hårgrænsen, så kan det ende med at se groft og strittende ud, siger Dr. Sanusi Umar.

Netop dette problem havde de to første patienter, som dr. Umar behandlede med den nye metode: Det var flove over resultatet af deres hårtransplantation, fordi resultatet så kunstigt ud.

Men de transplanterede ben-hår gav deres transplanterede hårpragt et langt mere naturlige look, siger den californiske læge.

0 kommentarer
Vis kommentarer