Skandalekirurg får kniven af svenskerne

Slut med at svinge kniven hinsidan: Nu sætter svenskerne også en stopper for Kim Tjelums plastikkirurgi

Kim Tjelum har indtil videre kunnet svinge skalpellen i Sverige, selv om han ikke længere må operere i Danmark. Men nu er det snart slut. (Foto: Jakob Jørgensen)
Kim Tjelum har indtil videre kunnet svinge skalpellen i Sverige, selv om han ikke længere må operere i Danmark. Men nu er det snart slut. (Foto: Jakob Jørgensen)

Kim Tjelum har siden september været forhenværende plastikkirurg i Danmark efter at en lang række kvinder blandt andet på ekstrabladet.dk har beskyldt ham for kosmetisk makværk på den københavnske Danica Klinikken.

I Norge, hvor den skandaleramte eks-kirurg i sin tid fik sin speciallægeautorisation, gav man danskeren kniven i januar.

LÆS OGSÅ:

Se også: Skandalelæge må operere i Sverige og Se også: Plastikkirurg glemte klips i mit bryst

Men ekstrabladet.dk kan afsløre, at de svenske myndigheder nu følger nabolandenes eksempel.

Den svenske sundhedsstyrelse, Socialstyrelsen, oplyser i en mail til ekstrabladet.dk, at man har bedt HSAN (Hälso- och sjukvårdens ansvarsnämnd) om at tilbagekalde Kim Tjelums svenske autorisation.

Læs brevet fra Socialstyrelsen her

Tjelum, der angiveligt har vansiret en række kvinder, som sidder tilbage med kroniske smerter og grimme ar, valgte i september sidste år frivilligt at smide kittel og autorisation. Han var hårdt presset af Embedslægernes tilsynsrapporter fra Danica Klinikken, der siden har skiftet navn til Cosmopol Klinikken.

Ved frivilligt at give autorisationen fra sig slap Kim Tjelum for, at Sundhedsstyrelsen offentliggjorde rapporterne. Når Tjelum ikke længere er plastikkirurg, er han nemlig heller ikke Sundhedsstyrelsens ansvar.

LÆS OGSÅ:

Se også: Patient: Han syede mine brystvorter skævt på

ekstrabladet.dk har dog ikke noget imod at offentliggøre tilsynsrapporterne, som du kan læse her:

Tilsynsrapport for 29. APRIL 2011

Tilsynsraport for første genbesøg 13. MAJ 2011

Tilsynsrapport for andet genbesøg 8. JUNI 2011

Sundhedsstyrelsen og flere patienter har meldt Kim Tjelum til politiet, og Patientombuddet skal vurdere mindst 52 klagesager over den tidligere plastikkirurgs behandlinger.

LÆS OGSÅ:

Se også: 52 klager over skandalelæge

ekstrabladet.dk har pr. mail og telefon forgæves forsøgt at få en kommentar fra Kim Tjelum til den svenske autorisationsfrakendelse.

Skriv til kup!, hvis du er kommet galt af sted med Kim Tjelum.

Danmarks nye bryst-skandale

- Kim Tjelum har frivilligt smidt lægekittel og autorisation.

- Derfor er han ikke længere Sundhedsstyrelsens, men politiets ansvar.

- Derfor er kritiske tilsynsrapporter fra Danica Klinikken ikke offentligt tilgængelige på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

- Ekstra Bladet har dog fået aktindsigt i de tre rapporter. De afslører et syndigt rod i både registreringer af læger, sløset og mangelfuld journalføring og stribevis af utilsigtede hændelser, som langtfra i alle journaler var ' relevant beskrevet'.

- Ved første besøg 29. april 2011 konkluderede Embedslægerne blandt andet, at der var væsentlige problemer med patientsikkerheden, og at der ikke måtte udføres kosmetiske indgreb før næste besøg to uger senere. Det var Kim Tjelum indforstået med.

- Ved andet besøg 13. maj gav Embedslægerne ham endnu en chance, selv om der stadig var problemer. Tjelum kunne genoptage operationerne 16. maj 2011. Han kunne dog ikke vente så længe, for allerede 14. maj opererede han Suzie Jensen.

- Først 8. juni gav Embedslægerne Tjelum kniven. Han fik forbud mod at operere og skulle afregistreres på klinikken. Før Sundhedsstyrelsen nåede at flå kitlen af ham, smed han den dog selv.

- Mindst 52 klagesager over Kim Tjelum skal behandles i Patientombuddet.

ekstrabladet.dk har dog fået aktindsigt i de kritiske rapporter og har intet imod at bringe dem frem i lyset til skræk og advarsel for danskere, der overvejer at få fikset bryster med videre af Kim Tjelum.

LÆS EMBEDSLÆGERNES TRE RAPPORTER FRA DANICA KLINIKEN, SOM SUNDHEDSSTYRELSEN IKKE MÅ OFFENTLIGGØRE, HER:

Tilsynsrapport for 29. APRIL 2011

Tilsynsraport for første genbesøg 13. MAJ 2011

Tilsynsrapport for andet genbesøg 8. JUNI 2011

0 kommentarer
Vis kommentarer