Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Han overtager efter skandalelæge

Mange patienter har klaget over Per Gunnar Opitz' behandlinger i Malmø. Nu fører han kniven i København

Den svenske plastikkirurg Per Gunnar Opitz har overtaget det fuldt ansvar for behandlingerne på Cosmopol Klinikken efter Kim Tjelum. Mange patienter har klaget over hans behandlinger i Malmø - nu fører han kniven i København. (PR-Foto)
Den svenske plastikkirurg Per Gunnar Opitz har overtaget det fuldt ansvar for behandlingerne på Cosmopol Klinikken efter Kim Tjelum. Mange patienter har klaget over hans behandlinger i Malmø - nu fører han kniven i København. (PR-Foto)

Selv om lægen Kim Tjelum ikke længere kan hverken undersøge eller operere på sin egen plastikkirurgiske klinik, Cosmopol Klinikken - tidligere Danica Klinikken - så kan patienter stadig lægge sig under kniven på adressen.

Den svenske plastikkirurg Per Gunnar Opitz er nemlig kommet til undsætning.

Det er ikke ligefrem en pletfri kirurgisk baggrund, han tropper op med.

LÆS OGSÅ:

Se også: Skandalelæge må operere i Sverige

Til daglig ejer, leder og opererer han på sin klinik i Malmø, hvor der gennem årene har været adskillige klager fra patienter, som ikke har været tilfredse med hans arbejde. Socialstyrelsen i Sverige oplyser til Ekstra Bladet, at der siden 1993 har været 21 klager mod ham.

Sidste år var der tre patienter, der klagede, året før var der ligeledes tre patienter, der anmeldte ham til Socialstyrelsen for fejlbehandling.

Ejede klinik i København
Den svenske plastiklæge har før haft klinik i København. I en tilsynsrapport herfra viser det sig, at der har været store problemer med Per Gunnar Opitz' plastikarbejde.

Da Sundhedsstyrelsen i 2010 kom på uanmeldt besøg på ' Opitz Plastikkirurgiske Klinik', viste det sig, at Opitz havde foretaget blandt andet brystoperationer, fedtsugninger og peeling med fenol - indgreb som lægen slet ikke måtte udføre, da han ikke var registreret hos Sundhedsstyrelsen.

Embedslægerne gennemgik otte journaler og fandt samtidig, at der i flere tilfælde ikke var noteret, hvor meget og hvilke lægemidler patienterne fik. Der var rod med andre journaler, som Embedslægerne ikke kunne få indsigt i, da de lå på Opitz' klinik i Malmø, og heller ikke varigheden af de operationer han udførte, var noteret eller beskrevet.

Det var alt sammen noget, som Sundhedsstyrelsen for to år siden bestemt ikke var tilfreds med.

En af de svenske patienter kan efter sin læbe-operation i 2008 for eksempel ikke længere smile og er tvunget til at drikke af sugerør.

LÆS MERE OM DE SVENSKE KLAGESAGER HER:

Se også: Efter Opitz-operation: Kan ikke smile

Retfærdigvis skal det dog nævnes, at Per Gunnar Optitz har en stor fan i Danmark. Linse Kesler er en af de glade kunder, men hun er dog bekymret for, at Opitz har valgt at operere for en mand som Kim Tjelum.

LÆS OGSÅ:

Se også: Opitz fiksede også Linses bryster

Alligevel kan plastiklægen nu ufortrødent fortsætte sine gerninger med at operere øjne, næser og bryster på sin klinik i Malmø. Og på de få måneder, hvor han samtidig har haft ansvaret for alle behandlingerne på Cosmopol Klinikken i København, har han også allerede fejlet.

Mangelfuldt
Da Sundhedsstyrelsen i tirsdags var på besøg, konstaterede de 'mangelfuld journalføring'.

- Konklusionen var, at der ved tilsynsbesøget primært blev fundet mangler vedrørende journalføring, sagde tilsynschef i Sundhedsstyrelsen Anne Mette Dons tidligere til Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅ:

Se også: Journal-rod i skandaleombrust brystsnedkers nye klinik

Derfor kan Per Gunnar Opitz nu se frem til, at Sundhedsstyrelsen igen tropper op på Cosmopol Klinikken.

LÆS HER HVAD PER GUNNAR OPITZ SIGER OM AT ARBEJDE PÅ KIM TJELUMS KLINIK:

Se også: Ny læge på skandaleklinik overvejer at stoppe

Er du blevet opereret af Kim Tjelum eller hans medarbejder, Per Gunnar Opitz, så skriv til kup!

1 af 2 Kim Tjelum havde ifølge Sundhedsstyrelsen ikke styr på sin klinik, da den hed Danica Klinikken. I dag hedder den Cosmopol Klinikken og har en svensk læge ved roret, mens Tjelum stadig er ejer. (Foto: Jakob Jørgensen)
2 af 2 Den svenske plastikkirurg Per Gunnar Opitz har overtaget det fuldt ansvar for behandlingerne på Cosmopol Klinikken efter Kim Tjelum. Mange patienter har klaget over hans behandlinger i Malmø - nu fører han kniven i København. (PR-Foto)
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i Forbrug
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen