Kolik kan betyde migræne som voksen

Men mors migræne kan også være skyld i spædbarnsgråden, viser ny forskning

Kolik giver givetvis mange forældre både bekymringer og hovedpine. Men ny forskning tyder på, at der er en nær sammenhæng imellem hovedpineanfaldene og kolikbørnenes timelange skrigeture.

- Da migræne er en lidelse, der i høj grad er arvelig, tyder vores undersøgelse på, at spædbarnskolik kan være et tidligt tegn på, at barnet er disponeret for senere migræne, siger neurolog Amy Gelfand, som er tilknyttet Headache Center ved det amerikanske University of California.

Hvis mor lider af migræne mere end fordobles risikoen nemlig for at få et kolikbarn, mener forskere. Men kolikken kan også være et varsel om, at barnet senere i livet rammes af migræne.

Det skriver den norske udgave af Dagens Medicin.

LÆS OGSÅ:

Se også: Migræne og hyppig hovedpine plager flere

Amy Gelfand og en række kolleger har analyseret information fra 154 mødre og deres babyer. Undersøgelsen, som endnu ikke er publiceret i noget tidsskrift, viste, at tre ud af ti børn født af mødre med migræne fik kolik. Blandt testmødrene uden migræneproblemer var kun et ud af ti børn ramt af kolik, lyder det i en pressemeddelelse fra American Academy of Neurology.

Selv om forskningen peger på en sammenhæng imellem kolik og migræne, vil forskerne endnu ikke lægge sig fast på resultatet.

LÆS OGSÅ:

Se også: Migræne skader ikke hjernen

Kolik kendetegnes ved langvarig, uforklarlig gråd hos spædbørn. Ifølge Wikipedia er den almindelige definition, 'at gråden skal forsætte mindst tre timer pr dag, i mindst tre dage om ugen, i mindst tre måneder'. Normalt begynder gråden inden for de første uger af barnets liv.

0 kommentarer
Vis kommentarer