Derfor elsker vi at kysse

Kysset er en videreudvikling af at hilse på hinanden ved at dufte, mener en forsker, der har skrevet en bog om kyssets historie og biologi

Måske er det ikke så mærkeligt, at Tom Cruise og Katie Holmes og så mange andre filmpar danner par uden for lærredet. Det kan være kyssene, der binder dem sammen. (Foto: AP)
Måske er det ikke så mærkeligt, at Tom Cruise og Katie Holmes og så mange andre filmpar danner par uden for lærredet. Det kan være kyssene, der binder dem sammen. (Foto: AP)

I gamle dage - rigtig gamle dage - brugte mennesker ikke munden, men næsen til at hilse lidenskabeligt på hinanden. Når man skulle hilse på hinanden snusede man til huden i ansigtet, hvor der sidder mange porer i ansigtet, der afgiver duftstoffer. På den måde kunne man få oplysninger om modpartens sundhed, sindstilstand og status i flokken. Vi hilste, nærmest som hunde gør i dag. Det fortæller den amerikanske forsker Sheril Kirschenbaum til norske forskning.no.

Kysset blev ifølge Kirschenbaum til af den simple årsag, at det var sjovere end at dufte til hinanden. Den amerikanske antropolog Vaughn Bryant er enig.

- Det gav simpelthen mere valuta for pengene, siger han.

Andre forskere går endnu videre og mener, at kysset er opstået fra dyr, hvor moderen fodrer sit afkom ved at tygge maden og med sin egen mund putte det direkte i munden på sine unger. Den ubetingede kærlighed og nærhed skulle være adopteret af mennesker, der videreudviklede det til tungekys.

Se også: Sådan hilser du verden over

Utugtigt, men populært
Sheryl Kirschenbaum har skrevet bogen 'Videnskaben bag kysset' (The science of kissing), der giver et bud på kyssets historie helt tilbage fra før vores tidsregning.

Hun afslører, at første gang man hørte om kysset var i år 1000 f.kr. i Indien, hvor et kys beskrives i digtet Mahbaharata: 'Hun satte munden mod min og lavede en lyd, der gjorde mig glad', lyder det i digtet.

Ifølge flere historikere tog indiske pionerer kysset med til Europa, hvor det hurtigt blev populært. Først i 1800-tallet rejste det med europæere til Asien og Afrika. Og i Japan er det først i sidste århundrede, at kysset blev accepteret. Indtil da blev det set på som utugtigt.

I dag er det franske kys, tungekysset, kendt og brugt over 90 procent af verden, skriver Kirschenbaum ifølge Tidsskriftet Time Healthland.

Dødsstraf eller smitsomt
Men kysset har haft mange forskellige sociale betydninger gennem tiden. Igennem mange år var det i Grækenland mere et signal om underkastelse, når soldater kyssede. Ligestillede kyssede hinanden på munden, men underdanige soldater kyssede deres overordnede på kinden, hænderne eller fødderne som en gestus, der skulle vise respekt.

Se også: Lesbiske soldater i kærligt historisk kys

I Rom var det dog allerede tilbage i 1300-tallet udtryk for romantik eller seksuel tiltrækning, mener forskerne.

Kejser Tiberius forsøgte at forbyde kys med det argument, at det spredte spedalskhed. Andre ville have det udråbt som en dødssynd. Men det lykkedes ikke - kysset var simpelthen for populært, siger Kirschenbaum.

Biologen bestemmer
Flere videnskabsfolk har forskert seriøst i kys og biologien omkring det. Og det er ikke småting, kysset er skyld i. Ifølge antropologen Helen Fisher opfylder kysset tre behov hos mennesker: Sex, romantik og samhørighed. Kyssets overordnede formål er at finde en partner og holde os sammen længe nok til at nå at formere os, siger hun.

- Et hedt forhold kræver blot, at du er rigtigt tilstede og gør små ting med hele hjerte, mener Signe V. Bentzen. (Foto: colourbox.com) Sexperterne Bliv forelsket i din kæreste - igen

Og her kommer biologien os til hjælp. Reaktionerne i kroppen på kys er blandt andet, at niveauet af dopamin og serotonin øges. Serotonin er et lykkestof, og det er det, der hjælper os med at blive forelsket i den, vi kysser med. Dopamin forbindes med afhængighed, trang og lyst til noget - for eksempel at kysse mere. Også niveauet af oxytonin (også kaldet kærlighedhormonet) stiger, når vi kysser. Det er samme stof, vi udskiller under en orgasme, og også dette stof for os til at føle samhørighed med partneren.

- Jeg synes, det er fascinerende, hvordan biologien bestemmer, hvornår vi forelsker os. Det gør det ikke mindre romantisk at vide, at det er vores kroppe, der styrer det hele, siger Sheril Kirschenbaum.

Dårlige kys diskvalificerer
Det mindre romantiske opstår først, hvis kysset bliver en dårlig oplevelse. Gordon Gallup, en albansk evolutionspsykolog, har opdaget, at især kvinder kysser for at vurdere partneren som en potentiel livsledsager.

- 59 procent af mænd og 66 procent af kvinder siger, at de har afsluttet et spirerende forhold på grund af et dårligt kys. Her kan vores lugtesans spille ind, for via den henter vi en masse information om den anden parts reproduktive status, siger Kirschenbaum.

Se også: Giv sex og nærvær i julegave

Lige så vel som at gode kys kan gøre os forelskede, kan de dårlige altså betyde enden på et nyt forhold. Består du kyssetesten, råder forskerne dig til at kysse din partner jævnligt. Det biver nemlig ved at øge fornemmelsen af samhærdighed og kan derfor holde på din partner.

0 kommentarer
Vis kommentarer