Mænd tisser også i bukserne

82.000 danske mænd over 20 år døjer med ufrivillig vandladning. Mest udbredt er det hos mænd over 50 år

Som hos kvinder skelnes der mellem tranginkontinens og stressinkontinens. Tranginkontinens er den hyppigste form hos mænd. Det betyder en pludselig og kraftig trang til at tisse, og det kan være svært at nå, inden skaden er sket. Stressinkontinens er urindryp i bukserne ved hoste, nys, sport eller anden fysisk aktivitet. (Foto: Colourbox)
Som hos kvinder skelnes der mellem tranginkontinens og stressinkontinens. Tranginkontinens er den hyppigste form hos mænd. Det betyder en pludselig og kraftig trang til at tisse, og det kan være svært at nå, inden skaden er sket. Stressinkontinens er urindryp i bukserne ved hoste, nys, sport eller anden fysisk aktivitet. (Foto: Colourbox)

Det er flovt ikke at kunne holde på vandet.

Ikke kun kvinder lider af inkontinens, men op helt op til 82.000 danske mænd over 20 år har også svært ved at holde tæt. Mest udbredt er det hos mænd over 50 år, hvoraf halvdelen lider af forstørret prostata.

Det viser en pan-europæisk undersøgelse, hvor mere end 1000 mænd har deltaget i fem forskellige lande.

Hvor det for kvinder typisk er fødsler, der kan give problemer med tissetrangen, er det hos mænd ofte knas med prostata, der ødelægger 'vandværket'.

Inkontinens blandt mænd er tabu, og med skammen over lidelsen følger en masse andre problemer.

Læs også:

Se også: Brug botox mod inkontinens

45 procent af danske mænd oplever, at sexlivet bliver påvirket negativt. Det samme sker for det sociale liv, hvor 32 procent føler sig hæmmede i samværet med andre. Samtidig gik der langt over et år, før 40 procent af mændene overhovedet talte med lægen om problemerne, og mange tror fejlagtigt, at det hører med til at blive ældre.

I den europæiske undersøgelse beretter 90 procent også om lavere selvværd og om at føle sig mindre maskuline.

Læs også:

Se også: Tis er tabu

I dag lever 20.100 danske mænd med diagnosen prostatakræft, og hvert år kommer 3.700 flere til. Af dem vil omkring 30 procent opleve problemer med at holde på vandet. Dertil kommer andre lidelser med prostata, der kan føre til inkontinens.

Undersøgelsen er kommet i stand i samarbejde med producenten af Tena, der producerer hjælpemidler mod inkontinens. Tena Men Level 4 fungerer i høj grad som et par almindelige underbukser, der opsamler og indkapsler urin-lækagerne.

0 kommentarer
Vis kommentarer