Sex styrker din hukommelse

Ældre mennesker, der dyrker sex, får trænet deres hjerne på en måde, der giver bedre hukommelse og kan holder hjernen ung

Sex kan give dig et yngre sind og bedre hukommelse, hvis du er oppe i alderen. (Arkivfoto)
Sex kan give dig et yngre sind og bedre hukommelse, hvis du er oppe i alderen. (Arkivfoto)

Hvis du holder sexlivet i gang, selvom du har nået pensionsalderen, gør du både dig selv og din partner en tjeneste. Ud over den umiddelbare nydelse kan du nemlig se frem til et længere liv, et yngre sind og en bedre hukommelse, hvis du fortsætter med at gøre morgengymnastikken på lagnerne.

Et forskerhold fra Rostock Universitet har i en undersøgelse kunnet bevise, at mennesker, der er seksuelt aktive, til de er oppe i 70'erne, har mindre risiko for at komme til at lide af dårlig hukommelse senere i livet. Det skriver Daily Mail.

Se også: Sex kan give dig hukommelsestab

De tyske forskere sammenligner de seksuelt aktive ældres hjerner med hjernerne hos folk, der spiller mange 'hjerne-trænings-spil' som bezzerwizzer og trivial pursuit. Bruger du tiden som folkepensionist til at dyrke sex med din partner, kan du derfor se frem til en lige så frisk alderdom, som hvis du brugte den på at spille spil.

Det er parret Professor Peter Kropp og Dr. Britta Muller, der har forsket i ældres sexvaner i projektet, som de kalder 'Use it or lose it' ( 'Brug den eller mist den', red.). De interviewede 170 mennesker på mellem 63-75 år. Ved at sammenligne deres seksuelle aktivitet og kvaliteten af den og lade dem undergå neurologiske undersøgelser, kunne forskerne drage den interessante konklusion: Regelmæssig seksuel tilfredsstillelse kan linkes direkte til et yngre og friskere sind.

- Vores resultater viser tydeligt, at holder man sig aktiv langt op i årene - og seksuelt - holder du dig også mentalt frisk, siger Peter Kropp om undersøgelsen.

Se også: P-piller gør hende jaloux

Et andet bemærkelsesværdigt resultat af interviewene er, at mens 57 procent af de 63-årige mente at have tilfredsstillende sex, var tallet 70 procent hos de 75-årige seksuelt aktive.

Ifølge Peter Kropp bliver det mere naturligt at tænke på at dyrke sex som aldrende, jo ældre man selv bliver.

- Når man er i tyverne, tror man, at man kun vil dyrke sex, til man er 50. Men når man er i 40'erne, mener de fleste, at de vil fortsætte med at have sex, til de er i 70'erne - og når man er i 50'erne, tror man, at man vil være aktiv som 80-årig, siger han.

Sex & samliv - 26. jan. 2012 - kl. 11:21 TV: Porno gør dig god i... fitnesscentret

Han understreger, at intimiteten også er vigtig.

- Hvis man fysisk er forhindret i at dyrke sex, kan det være lige så givende blot at holde hinanden i hånden eller stryge partneren på huden, siger han.

0 kommentarer
Vis kommentarer