Cheflæge udnytter kræftpatienter

Cheflæge ansatte patient som butler, som betaling for dyr alternativ behandling

Cheflæge Finn Skøtt Andersen tjener penge på dødssyge kræftpatienter(Foto: Kristian Linnemann)
Cheflæge Finn Skøtt Andersen tjener penge på dødssyge kræftpatienter(Foto: Kristian Linnemann)

Ledende kræftlæger i det offentlige retter en voldsom kritik mod det alternative behandlingssted Humlegården i Nordsjælland, der tager 3.000 kroner om dagen for at behandle kræftsyge.

Ekstra Bladet har tidligere beskrevet, hvordan cheflæge på Humlegården, Finn Skjøtt Andersen, giver kræftpatienter falske forhåbninger og malker dem for penge.

Nu har Ekstra Bladet haft kontakt med et søskendepar, hvis kræftsyge far blev tilbudt at blive cheflægens personlige butler, da han ikke længere havde råd til sit ophold på Humlegården.

LÆS: Sælger fupkure til patienter

Men kritikken fra søskendeparret preller af på cheflæge Finn Skøtt Andersen.

- Nogle kræftpatienter er syge, og andre springer omkring som raske mennesker, siger Finn Skøtt Andersen til Ekstra Bladet.

LÆS: Læge Finn: Glem bare kemoen

Ung mand var døden nær
Flere kræftlæger udtrykker skarp kritik af behandlingen, som patienterne modtager på Humlegården.

- Vi er rystede over at modtage patienter i en tilstand, der er så dårlig, som den er, når vi modtager dem fra behandling på Humlegården, siger Svend Erik Nielsen, ledende overlæge på Onkologisk og Palliativ Afdeling, Hillerød Hospital til Ekstra Bladet.

LÆS: Kræftregning på 56.000

Sidste weekend modtog hospitalet en ung kræftsyg, der kom direkte fra Humlegården.

- Vi modtager unge mennesker, som nærmest er døden nær. Så sent som i den her weekend (sidste weekend, red.) har vi kørt en ung mand til Norge i ambulance, siger Svend Erik Nielsen.

Han bakkes op af ledende overlæge på Herlev Hospital, Lisa Sengeløv, der mener, at behandlingen på Humlegården kan være direkte skadelig for kræftpatienterne.

- For nogle patienter kan det betyde, at de lader være med at tage imod den behandling, som rent faktisk kunne hjælpe dem, siger hun.

- Nogle kræftpatienter er syge, og andre springer omkring som raske mennesker, siger Finn Skøtt Andersen til Ekstra Bladet.

Læs mere i Ekstra Bladet søndag

Ved du noget? Kender du til andre eksempler? Send en mail på 1224@eb.dk eller SMS til 1224. (koster alm. SMS-takst)

Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen