Se listen: Så meget tjener lægen på dine sygdomme

26 kroner for at tage telefonen og 132 kroner for at få besøg af en patient. Og skal du have behandlet et sår, får lægen knap 182 kroner oveni. Det er de honorarer, Danske Regioner i dag betaler læger for at tage imod patienter. Og prisen bliver højere, når du selv skal betale, hvis lægerne opsiger samarbejdet med regionerne pr. 1. september

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Hvis lægerne vælger at indlevere deres såkaldte ydernummer til regionerne til september, betyder at lægehusene vil fungere som liberale erhverv. Derfor skal du selv til lommen, hvis du vil have lægehjælp. Og alt efter, hvad du skal til lægen efter, kan det blive en meget dyr fornøjelse.

Se også: Lægebesøg: Det bliver lige 1.000 kroner, tak!

I dag modtager lægerne et honorar for hver konsultation, og derudover er der et fast honorar for forskellige tillægsydelser. Dertil skal lægges, at lægerne får et honorar fra regionerne for hver patient, de har tilknyttet. Det beløb er i dag knap 400 kroner om året per patient. Og det beløb skal nu også dækkes af patienternes betaling, som enten helt eller delvist vil blive dækket af regionen efterfølgende.

Se også: Lægernes formand: Måske skal du fremover altid betale

Prisen for konsultation bliver pr. 1. september derfor højere end det beløb, regionerne betaler lægerne nu. Og derfor kan det også forventes, at andre ydelser stiger.

Sår og abortsamtaler dyrt

Herunder er en liste over udvalgte honorarer, som regionerne i dag betaler for ydelser fra lægerne. Priser der altså kan forventes at stige, hvis patienterne selv skal have penge op af lommen for at betale til september.

- Telefonkonsultation: 25,93 kroner

- E-kommunikation: 41,63 kroner

- Almindelig konsultation: 132,44 kroner

- Sygebesøg (indtil 4 km): 204,19 kroner

- Sygebesøg (17 til 20 km): 339,33 kroner

- Fjernelse af fremmedlegemer fra øje, ære, næse og svælg: 90,77 kroner

- Første behandling af større sår: 181,53 kroner

- Fjernelse af negl: 272,30 kroner

- Fjernelse af implanon: 272,30 kroner

- Behandling af store udbredte læsioner eller forbrændinger: 363,06

- Abortstøttesamtale: 376,01 kroner

- Samtaleterapi: 376,01 kroner

Du kan se alle priserne her (eksternt link).

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen