KirurgiRejser anmeldt for tilbudsoperationer

Tilbud: Spar 7000 hvis du booker fedmeoperationen nu! Selskabet KirurgiRejser er blevet anmeldt til Forbrugerombudsmanden på grund af 'slagtilbud' på kirurgi

KirurgiRejser lokker med rabatter til overvægtige, som gerne vil have en fedmeoperation. (Foto: Colourbox)
KirurgiRejser lokker med rabatter til overvægtige, som gerne vil have en fedmeoperation. (Foto: Colourbox)

Der bliver lokket med 'kampagnepris' og 'lige nu'-priser, samt billeder af de gode resultater, i en reklame fra selskabet KirurgiRejser, der formidler blandt andet fedmeoperationer og øjenoperationer i udlandet.

Reklamen, som var indrykket i BT 7. juni, har fået redaktøren for sundhedsavisen Dagens Medicin til at anmelde KirurgiRejser til Forbrugerombudsmanden, for at overtræde reglerne for god markedsføringsskik. Han hæfter sig blandt andet ved, at firmaet tilbyder fedmeoperationer til overvægtige helt ned til 16 år. I Danmark er grænsen netop hævet fra 18 til 25 år.

Læs: Overvægtige betaler selv for fedmeoperationer

- Selvfølgelig er det chokerende, at avancerede og risikable operationer falbydes som supermarkedsvarer. Men det er faktisk direkte grænseoverskridende, at det er lovligt. Mens der håndhæves helt andre regler for, hvordan f.eks. lægemidler må annonceres, så er der frit spil for skruppelløse foretagender som Kirurgirejser, skriver redaktør Kristian Lund i en ramsaltet leder om reklamekampagnen.

Sagen er nu givet videre til Sundhedsstyrelsen, som skal tage stilling til, om reglerne er overtrådt.

KirurgiRejser: Vi overholder reglerne
Ejeren af KirurgiRejser står 100 procent inde for sin reklamekampagne, siger han til Dagens Medicin:

- Vi kan stå inde for annoncens indhold og agter ikke at ændre markedsføringsstrategi, med mindre Sundhedsstyrelsen foreskriver dette. KirurgiRejsers egentlige formål er at kunne hjælpe danskere til en operation, som de ikke kan blive tilbudt i Danmark. Dette både billigere og af mere erfarne kirurger, skriver direktør i KirurgiRejser, Atef El-Kher, i en mail til Dagens Medicin.

Se et billede af annoncen her

Hvad siger du? Er det over stregen at reklamere for operationer på denne måde? Skriv din mening i kommentarfeltet.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere