To timers TV kan slå dig ihjel

Riskoen for at udvikle type 2 diabetes, hjerteproblemer eller stille træskoene på grund af sygdom, stiger drastisk når du placerer dig foran flimmeren

Nå, jeg snupper lige to timers TV-sport mere. Hmm, hvad er det for en skarp smerte i min venstre arm?! Av...jeg tror jeg.. aaaargh... (Foto: Colourbox)
Nå, jeg snupper lige to timers TV-sport mere. Hmm, hvad er det for en skarp smerte i min venstre arm?! Av...jeg tror jeg.. aaaargh... (Foto: Colourbox)

Når du slår dig ned i sofaen efter endt arbejdsdag og tænder for fjernsynet, øger du din risiko for at dø før tid. Det konkluderer et forskningsprojekt baseret på mere end 200.000 forsøgspersoner.

For hver to timer, du sidder foran flimmerkassen, øger du din risiko for type 2 diabetes med 20 procent, hjerteproblemer 15 procent og den generelle risiko for dødsfald, uanset årsag, bliver 13 procent højere.

Det svarer årligt til 176 diabetes 2-tilfælde, 38 alvorlige kredsløbssygdomme og 104 dødsfald ekstra pr 100.000 mennesker, hver gang TV-tiden øges med to timer dagligt.

Inaktivitet og junkfood
Den øgede risiko ved at se meget TV skyldes ifølge forskerne en kombination af to ting: For det første er den tid, man bruger på at sidde stille foran fjernsynet, samtidig tid, som du kunne have brugt på at være aktiv og bevæge dig.

For det andet er der en sammenhæng imellem TV-kigning og usunde madvaner: De, der ser meget TV, har mindre sunde spisevaner, de guffer mere junkfood og drikker mere sodavand, skriver forskerne.

Læs: Undgå at stresse dig fed

Netop mangel på fysisk aktivitet og dårlige spisevaner er kendte risikofaktorer i forbindelse med at udvikle diabetes to, hjerteproblemer og andre livsstilssygdomme.

Forskningsprojektet, som er er et samarbejde mellem en forsker fra amerikanske Harvard Universitet og PhD-studerende Anders Grøntved fra Syddansk Universitet. Forskerne har gennemgået resultater fra fire store forsøg af livsstilsvaner og sygelighed. Artiklen er offentliggjort i lægetidsskriftet JAMA (Journal of the American Medical association).

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere