Kød og passiv rygning er lige farligt

Ved at spise mindre kød kunne 1065 danskere med kræft i tarmen have undgået sygdommen i 2009

Hvis du kaster godt med kød fra firbenede dyr på grillen, så husk at skrue lidt ned for kødblusset en anden dag. (Foto: Colourbox)
Hvis du kaster godt med kød fra firbenede dyr på grillen, så husk at skrue lidt ned for kødblusset en anden dag. (Foto: Colourbox)

Bacon til morgenmad, pølse og postej til frokost og kødsovs til aften. Danskerne spiser alt for meget kød fra firbenede dyr, og det øger risikoen for kræft i tarmen.

Læs også: Kød giver kræft i tarmen

Professor dr. med Ole Færgeman sammenligner forholdet mellem kød og kræft i tarmen med sundhedsfaren ved passiv rygning.

- Risikoforøgelsen ved at spise meget rødt kød og få tarmkræft er 30 procent, og den øgede risiko ved passiv rygning er i samme størrelsesorden, siger Ole Færgeman til ekstrabladet.dk.

Og der er endnu en grund til sammenligningen.

- Sammenhængen mellem kræft og kød er lige så veldokumenteret som det datamateriale, der ligger til grund for rygerloven, siger professoren.

Læs også: Spis dig fri af kræft

Ifølge Kræftens Bekæmpelse kan en fjerdedel af tilfældene med kræft i ende- og tyktarm forebygges. De nyeste tal i Cancerregistret viser, at der i 2009 var 4258 danskere der fik diagnosen, og heraf kunne altså 1065 have forebygget sygdommen. I gennemsnit lever 50-55 procent stadig fem år efter at have fået konstateret kræft i tarmen.

Det er kød fra firbenede dyr der - gennemstegt eller ej - kaldes det ’røde’ kød. Og det er den slags, der skal skæres ned på. Hvidt kød som fjerkræ øger ikke risikoen for tarmkræft, og fisk ser nærmest ud til at mindske den.

Læs også: Fuldkorn nedsætter risiko for tarmkræft

Hvert år spiser danskerne i gennemsnit 39,8 kilo kød ifølge den seneste kostundersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet, og det giver på ugebasis 765 gram. Den velunderbyggede anbefaling fra World Cancer Research Fund lyder, at indtaget af rødt kød højst skal ligge på 300 gram om ugen i befolkningsgennemsnit. Altså ryger der mere end to en halv gang for meget kød indenbords i de danske tarmsystemer.

I begge gennemsnit er også helt små børn og vegetarer talt med, så der er altså kødspisere, der virkelig trækker snittet op. Hvis du er kødspiser, lyder anbefalingen, at du maksimalt skal indtage 500 gram rødt kød om ugen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere