Nævn vil fjerne tilskud til gigtmiddel

Det populære middel mod slidgigt, glucosamin, skal have fjernet tilskud, opfordrer Medicintilskudsnævn, efter stor undersøgelse afviste effekt af glucosamin

Det skal ikke længere være muligt at få offeligt tilskud til lægemidlet Glucosamin imod slidgigt, for midlet har ingen effekt på gigtsymptomer, vurderer Medicintilskudsnævnet ifølge Dagens Medicin.

Det populære middel blev tilskudsberettiget i Danmark i 2003, og de danske myndigheder har indtil nu udbetalt 450 millioner kroner i tilskud til patienter, som brugte midlet.

Læs: Staten har spildt kassen på populært gigtmiddel

Men det skal altså være slut nu, vurderer Medicintilskudsnævnet. De baserer deres beslutning på resultaterne fra en Cochrane-undersøgelse af glucosamin og anbefalinger fra blandt andre Lægemiddelstyrelsen.

Den endelige beslutning om glucosaminens tilskudsfremtid vil blive truffet 8. august, efter forslaget har været i høring hos blandt andet producenterne.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere